1 men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham; 2 og da Jakob så dem, sagde han: “Her er Guds Lejr!” derfor kaldte han Stedet Mahanajim*. { [*dvs. to Lejre.] } 3 Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land på Edoms Højslette, 4 og han bød dem: “Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu; 5 jeg har samlet mig Okser, Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!” 6 Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: “Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!” 7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre, 8 idet han tænkte: “Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort.” 9 Derpå bad Jakob: “Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig! 10 Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre; 11 frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn! 12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!” 13 Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau, 14 200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre, 15 34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste; 16 han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: “Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!” 17 Og han bød den første: “Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører, 18 skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!” 19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham: 20 “Din Træl Jakob kommer selv bagefter!” Thi han tænkte: “Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!” 21 Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten. 22 Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested; 23 han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over. 24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry; 25 og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham. 26 Da sagde han: “Slip mig, thi Morgenen gryr!” Men han svarede: “Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!” 27 Så spurgte han: “Hvad er dit Navn?” Han svarede: “Jakob!” 28 Men han sagde: “Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud* og Mennesker og sejret!” { [*De hebr. Ord hentyder til Navnet Israel.] } 29 Da sagde Jakob: “Sig mig dit Navn!” Men han svarede: “Hvorfor spørger du om mit Navn?” Og han velsignede ham der. 30 Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: “Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst.” { [*Peniel (eller Penuel) betyder Guds Ansigt.] } 31 Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften. 32 Derfor undlader Israelitterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.