1 Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaelitterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste, en Ægypter. 2 Men HERREN var med Josef, så Lykken fulgte ham. Han var i sin Herre Ægypterens Hus; 3 og hans Herre så, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham. 4 Således fandt Josef Nåde for hans Øjne og kom til at gå ham til Hånde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede, i hans Hånd; 5 og fra det Øjeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han ejede, velsignede HERREN Ægypterens Hus for Josefs Skyld, og HERRENS Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde og ude; 6 og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men Josef havde en smuk Skikkelse og så godt ud. 7 Nu hændte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne på Josef og sagde: “Kom og lig hos mig!” 8 Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: “Se, min Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min Hånd; 9 han har ikke større Magt i Huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans Hustru - hvor skulde jeg da kunne øve denne store Misgerning og synde mod Gud!” 10 Og skønt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke føje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre. 11 Men en Dag han kom ind i Huset for at gøre sin Gerning, og ingen af Husfolkene var til Stede i Huset, 12 greb hun fat i hans Kappe og sagde: “Kom og lig hos mig!” Men han lod Kappen blive i hendes Hånd og flygtede ud af Huset. 13 Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde Kappen og var flygtet ud af Huset, 14 kaldte hun på sine Husfolk og sagde til dem: “Her kan I se! Han har bragt os en Hebræer til at drive Spot med os! Han kom ind til mig og vilde ligge hos mig, men jeg råbte af alle Kræfter, 15 og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset!” 16 Så lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom hjem, 17 og sagde så det samme til ham: “Den hebraiske Træl, du bragte os til at drive Spot med os, kom ind til mig; 18 men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset.” 19 Da hans Herre hørte sin Hustrus Ord: “Således har din Træl behandlet mig!” blussede Vreden op i ham; 20 og Josefs Herre tog ham og kastede ham i Fængsel der, hvor Kongens Fanger sad fængslet. Således kom Josef i Fængsel. 21 Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde Nåde hos Fængselets Overopsynsmand, 22 så at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fængselet, og han sørgede for alt, hvad der skulde gøres der. 23 Fængselets Overopsynsmand førte ikke Tilsyn med noget som helst af, hvad der var lagt i Josefs Hånd, eftersom HERREN var med ham og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.