1 Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, græd og kyssede ham; 2 og Josef befalede de lægekyndige blandt sine Tjenere at balsamere hans Fader, og Lægerne balsamerede Israel. 3 Dermed gik fyrretyve Dage, thi så lang Tid tager Balsameringen: og Ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve Dage. 4 Da Grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: “Hvis I har Godhed for mig, så sig på mine Vegne til Farao: 5 Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: Når jeg er død, så jord mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig derfor drage op og jorde min Fader og så vende tilbage hertil!” 6 Da sagde Farao: “Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig sværge.” 7 Så drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alle Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i Ægypten, 8 hele Josefs Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres Kvinder og Børn, Småkvæg og Hornkvæg lod de blive tilbage i Gosen; 9 og med ham fulgte både Stridsvogne og Ryttere, så det blev en overmåde stor Karavane. 10 Da de kom til Goren-ha-atad hinsides Jordan, holdt de der en overmåde stor og højtidelig Dødeklage, og han fejrede Sørgefest for sin Fader i syv Dage. 11 Men da Landets Indbyggere, Kana'anæerne, så denne Sørgefest i Goren-ha-atad, sagde de: “Ægypterne* holder en højtidelig Sørgefest*.” Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger hinsides Jordan. { [*på hebr. Hentydning til Navnet Abel-Misrajim.] } 12 Og hans Sønner gjorde, som han havde pålagt dem; 13 hans Sønner førte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulen på Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde købt til Gravsted af Hetitten Efron over for Mamre. 14 Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til Ægypten med sine Brødre og alle dem, der var draget op med ham til hans Faders Jordefærd. 15 Da Josefs Brødre så, at deres Fader var død, sagde de: “Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!” 16 Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: “Din Fader pålagde os før sin Død 17 at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brødres Brøde og Synd, thi de har gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din Faders Guds Tjenere deres Brøde!” Da græd Josef over deres Ord til ham. 18 Siden kom hans Brødre selv og faldt ham til Fode og sagde: “Se, vi vil være dine Trælle!” 19 Da sagde Josef til dem: “Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted? 20 I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live; 21 frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders Kvinder og Børn!” Således trøstede han dem og satte Mod i dem. 22 Josef blev nu i Ægypten, både han og hans Faders Hus, og Josef blev 110 År gammel. 23 Josef så Børn i tredje Led af Efraim; også Børn af Manasses Søn Makir fødtes på Josefs Knæ*. { [*dvs. han adopterede dem.] } 24 Derpå sagde Josef til sine Brødre: “Jeg dør snart, men Gud vil se til eder og føre eder fra Landet her til det Land, han tilsvor Abraham, Isak og Jakob.” 25 Og Josef tog Israels Sønner i Ed og sagde: “Når Gud ser til eder, skal I føre mine Ben bort herfra!” 26 Josef døde 110 År gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i Kiste i Ægypten.