1 Ve de genstridige Børn - så lyder det fra HERREN - som fuldbyrder Råd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Ånd er med, for at dynge Synd på Synd, 2 de, som går ned til Ægypten uden at spørge min Mund for at værne sig ved Faraos Værn, søge Ly i Ægyptens Skygge! 3 Faraos Værn skal blive jer til Skam og Lyet i Ægyptens Skygge til Skændsel. 4 Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud nået til Hanes, 5 enhver skal få Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp, ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel. 6 Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trængselens Land, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, fører de på Æslers Ryg deres Gods, på Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe. 7 Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det “Rahab*, der hytter sig.” { [*se til Job 9, 13.] } 8 Gå nu hen og skriv det på en Tavle i deres Påsyn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan stå som Vidnesbyrd evindelig. 9 Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Børn, Børn, der ikke vil høre HERRENS Lov, 10 som siger til Seerne: “Se ingen Syner!” til fremsynte: “Skuer os ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blændværk, 11 vig bort fra Vejen, bøj af fra Stien, lad os være i Fred for Israels Hellige!” 12 Derfor, så siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler på krumt og kroget og støtter jer til det, 13 derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige i et Nu; 14 den sønderbrydes som Lerkar; der skånselsløst knuses; blandt Stumperne finder man ikke et Skår, hvori man kan hente en Glød fra Bålet eller øse Vand af Brønden. 15 Thi således sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders Styrke. 16 Men I vilde ikke; I sagde: “Nej, vi jager på Heste” - I skal derfor jages! “Vi rider på Rapfod” - I skal derfor forfølges af rappe. 17 Tusind skal fly for én, som truer; Flugten skal I tage for fem, som truer, til I kun er en Rest som Stangen på Bjergets Tinde, som Banneret oppe på Højen. 18 Derfor længes HERREN efter at vise eder Nåde, derfor står han op for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige alle, der længes efter ham! 19 Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Gråden overmande dig! Nådig vil han vise dig Nåde, når du råber; så snart han hører dig, svarer han. 20 Herren skal give eder Trængselsbrød og Fængselsdrik; men så skal din Vejleder ikke mere dølge sig, dine Øjne skal skue din Vejleder; 21 dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: “Her er Vejen, I skal gå!” hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre. 22 Da skal du holde dine Sølvbilleders Overtræk og dine Guldbilleders Klædning for urene; du skal slænge dem bort som Skarn. “Herud!” skal du sige til dem. 23 Da giver han Regn til Sæden, du sår i din Jord; og Brødet, som din Jord bærer, skal være kraftigt og nærende. På hin Dag græsser dit Kvæg på vide Vange; 24 Okserne og Æslerne, der arbejder på Marken, skal æde saltet Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork. 25 På hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vælde frem med rindende Vand på det store Blodbads Dag, når Tårne falder. 26 Månens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive syvfold stærkere, som syv Dages Lys, på hin Dag da HERREN forbinder sit Folks Brud og læger dets slagne Sår. 27 Se, HERRENS Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge, 28 hans Ånde som en rivende Strøm, der når til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund. 29 Sang skal der være hos eder som i Natten, når Højtid går ind, en Hjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod HERRENS Bjerg, mod Israels Klippe. 30 HERREN lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slår ned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl. 31 For HERRENS Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slår han; 32 hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde på Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings* Kampe kæmper han mod det. { [*der sigtes til den Skik at svinge Offeret før Ofringen (3 Mos. 9, 21; 10, 15), idet den fjendtlige Magts Undergang sammenlignes med Offerdyrets Død.] } 33 Thi for længst står et Alter* rede - mon det og er rejst for Molok? - han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; HERRENS Ånde sætter det i Brand som en Strøm af Svovl. { [*rimeligvis samme Ord som Tofet i Jer. 7, 31. Es. 11, 4. Åb. 19, 20.] }