1 Men Efraimitterne sagde til ham: “Hvorfor handler du således over for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i Kamp mod Midjanitterne?” Og de gik stærkt i Rette med ham. 2 Men han svarede dem: “Hvad er min Dåd i Sammenligning med eders? Er ikke Efraims Efterhøst bedre end Abiezers Vinhøst? 3 I eders Hånd gav Gud Midjanitternes Høvdinger Oreb og Ze'eb, hvad har jeg formået i Sammenligning med eder?” Og da han talte således, lagde deres Vrede sig mod ham. 4 Da Gideon nåede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham, over, udmattede og sultne. 5 Han sagde da til Folkene i Sukkot: “Giv Folkene, der følger mig, nogle Brød, thi de er udmattede, og jeg er i Færd med at forfølge Midjanitterkongerne Zeba og Zalmunna!” 6 Men Høvedsmændene i Sukkot svarede: “Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Brød?” 7 Da sagde Gideon: “Til Gengæld skal jeg tærske eders Kroppe med Ørkentorne og Tidsler, når HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i min Hånd!” 8 Så drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot, 9 tiltalte han dem på lignende Måde og sagde: “Når jeg kommer uskadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!” 10 Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres Hær i Karkor, henved 15.000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af Østens Stammers, Hær; de faldne udgjorde 120.000 våbenføre Mænd. 11 Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej østen for Noba og Jogbeha og slog Hæren, der ikke anede Uråd. 12 Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de to Midjanitterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele Hæren med Rædsel. 13 Da Gideon, Joasjs Søn, vendte tilbage fra Kampen, fra Herespasset, 14 fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den unge Mand skrev Navnene på Høvedsmændene og de Ældste i Sukkot op til ham, syv og halvfjerdsindstyve Mænd. 15 Så drog han til Folkene i Sukkot og sagde: “Se, her er Zeba og Zalmunna, som I hånede mig med, da I sagde: Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede Mænd Brød?” 16 Derpå greb han Byens Ældste, tog Ørkentorne og Tidsler og tærskede Folkene i Sukkot med dem; 17 og Borgen i Penuel brød han ned og dræbte Folkene i Byen. 18 Men til Zeba og Zalmunna sagde han: “Hvorledes var de Mænd, I ihjelslog ved Tabor?” De svarede: “De lignede dig, de så begge ud som Kongesønner!” 19 Da sagde han: “Mine Brødre, min Moders Sønner var det! Så sandt HERREN lever; havde I skånet deres Liv, havde jeg ikke slået eder ihjel!” 20 Derpå sagde han til sin førstefødte Søn Jeter: “Stå op og dræb dem!” Men den unge Mand drog ikke sit Sværd; han havde ikke Mod dertil, fordi han endnu var ung. 21 Da sagde Zeba og Zalmunna: “Stå selv op og giv os Dødsstødet, thi som Manden således hans Styrke!” Så stod Gideon op og dræbte Zeba og Zalmunna. Og han tog de Halvmåner, deres Kameler havde om Halsen. 22 Derefter sagde Israelitterne til Gideon: “Vær vor Hersker, du selv og siden din Søn og din Sønnesøn, da du nu har frelst os af Midjanitternes Hånd!” 23 Men Gideon svarede dem: “Hverken jeg eller min Søn vil herske over eder; HERREN skal herske over eder!” 24 Derpå sagde Gideon til dem: “Jeg har noget at bede eder om: Enhver af eder skal give mig de Ringe, der findes mellem hans Bytte!” Hine havde nemlig Guldringe, thi de var Ismaelitter. 25 De svarede: “Ja, vi vil gerne give dig dem!” Så bredte han sin Kappe ud, og enhver af dem lagde de Ringe, der fandtes mellem hans Bytte, derpå. 26 Vægten af Guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1.700 Sekel Guld bortset fra Halvmånerne, Ørenringene og Purpurklæderne, som Midjanitterkongerne bar, og Kæderne på Kamelernes Halse. 27 Gideon lavede deraf en Efod, som han gav Plads i sin Fødeby Ofra; og alle Israelitterne bolede med den, og den blev Gideon og hans Hus en Snare. 28 Således bukkede Midjanitterne under for Israelitterne, og de rejste sig ikke mere; og Landet havde Ro i fyrretyve År, så længe Gideon levede. 29 Og Jerubba'al, Joasjs Søn, begav sig til sit Hjem og opholdt sig der. 30 Gideon havde halvfjerdsindstyve Sønner, der var avlede af ham, thi han havde mange Hustruer. 31 Han havde en Medhustru i Sikem; hun fødte ham en Søn, som han gav Navnet Abimelek. 32 Gideon, Joasjs Søn, døde i en høj Alder og blev jordet i sin Fader Abiezritten Joasjs Grav i Ofra. 33 Men da Gideon var død, gav Israelitterne sig atter til at bole med Ba'alerne og gjorde Ba'al-Berit til deres Gud; 34 og Israelitterne kom ikke HERREN deres Gud i Hu, ham, som frelste dem fra alle deres Fjender, der omgav dem på alle Kanter. 35 Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, Hus, trods alt det gode, han havde gjort Israel.