1 Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de Får, jeg græsser, lyder det fra HERREN. 2 Derfor, så siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN. 3 Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige. 4 Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder det fra HERREN. 5 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvækker David en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærd i Landet. 6 I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HERREN vor Retfærdighed. 7 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: “Så sandt HERREN lever, der førte Israelitterne op fra Ægypten!” 8 men: “Så sandt HERREN lever, der førte og bragte Israels Hus' Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstødt dem!” Og de skal bo i deres Land. 9 Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for HERRENS Skyld, for hans hellige Ords Skyld. 10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forbandelse sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret. 11 Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra HERREN. 12 Derfor bliver deres Vej dem som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN. 13 Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Ba'al profetered de og vildledte Israel, mit Folk. 14 Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra. 15 Derfor, så siger Hærskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet. 16 Så siger Hærskarers HERRE: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra HERRENS Mund. 17 De siger til dem, der ringeagter HERRENS Ord: “Det skal gå eder vel!” og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: “Der skal ikke ske eder noget ondt!” 18 Thi hvem stod i HERRENS fortrolige Råd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det? 19 Se, HERRENS Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved. 20 HERRENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det. 21 Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de. 22 Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab. 23 Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra HERREN, og ikke en Gud i det fjerne? 24 Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HERREN. 25 Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: “Jeg har drømt, jeg har drømt!” 26 Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde 27 og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Ba'al? 28 Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra HERREN. 29 Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer, der knuser Fjelde? 30 Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som stjæler mine Ord fra hverandre. 31 Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som taler af sig selv og dog siger: “Så lyder det fra HERREN.” 32 Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra HERREN. 33 Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: “Hvad er HERRENS Byrde*?” skal du svare: “Byrden er I, men jeg kaster eder af,” lyder det fra HERREN. { [*et spottende Ordspil, idet massa både betyder Byrde og Udsagn.] } 34 Og Profeten, Præsten og Folket, som siger “HERRENS Byrde”, den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge. 35 Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: “Hvad svarede HERREN?” og: “Hvad talede HERREN?” 36 Men om HERRENS Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds, Hærskarers HERRES, vor Guds, Ord. 37 Således skal du sige til Profeten: “Hvad svarede HERREN?” og: “Hvad talede HERREN?” 38 Og dersom I siger: “HERRENS Byrde” - derfor, så siger HERREN: Fordi I siger dette Ord: “HERRENS Byrde”, skønt jeg sendte eder det Bud: “I må ikke sige HERRENS Byrde!” 39 se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn 40 og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.