1 Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Helligånd og blev ført af Ånden i Ørkenen 2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig. 3 Og Djævelen sagde til ham: “Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.” 4 Og Jesus svarede ham: “Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.” 5 Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et øjeblik. 6 Og Djævelen sagde til ham: “Dig vil jeg give hele denne Magt og deres* Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil. { [*d. e. Rigernes.] } 7 Dersom du altså vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.” 8 Og Jesus svarede ham og sagde: “Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” 9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på Helligdommens Tinde og sagde til ham: “Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra; 10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig, 11 og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten.” 12 Og Jesus svarede og sagde til ham: “Der er sagt: Du må ikke friste Herren din Gud.” 13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid. 14 Og Jesus vendte i Åndens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land. 15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle. 16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane på Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse. 17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet: 18 “Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle få deres Syn, for at sætte plagede i Frihed, 19 for at forkynde et Herrens Nådeår.” 20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham. 21 Men han begyndte at sige til dem: “I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren.” 22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: “Er dette ikke Josefs Søn?” 23 Og han sagde til dem: “I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.” 24 Men han sagde: “Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland. 25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet; 26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke. 27 Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.” 28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette. 29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned. 30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort. 31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem på Sabbaterne. 32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed. 33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Ånd, og han råbte med høj Røst: 34 “Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.” 35 Og Jesus truede ham og sagde: “Ti, og far ud af ham!” Og den onde Ånd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade. 36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde “Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Ånder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?” 37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land. 38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes at en stærk Feber; og de bade ham for hende. 39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op. 40 Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Hånde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. 41 Også onde Ånder fore ud al mange, råbte og sagde: “Du er Guds Søn;” og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus. 42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt på ham, for at han ikke skulde gå fra dem. 43 Men han sagde til dem: “Også for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.” 44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger.