26
1 Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar, Præsten Arons Søn, og sagde: 2 “Hold Mandtal over hele Israelitternes Menighed fra Tyveårsalderen og opefter, Fædrenehus for Fædrenehus, alle våbenføre Mænd i Israel!” 3 Da mønstrede Moses og Præsten Eleazar dem på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko 4 fra Tyveårsalderen og opefter, som HERREN havde pålagt Moses. Og Israelitterne, som var udvandret fra Ægypten, var følgende: 5 Ruben, Israels førstefødte; Rubens Sønner: Fra Hanok stammer Hanokitternes Slægt, fra Pallu Palluitternes Slægt, 6 fra Hezron Hezronitternes Slægt og fra Karmi Karmitternes Slægt. 7 Det var Rubenitternes Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 43.730. 8 Pallus Søn var Eliab; 9 Eliabs Sønner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og den Abiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses og Aron sammen med Koras Tilhængere, da de satte sig op imod HERREN; 10 og Jorden åbnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hans Tilhængere omkom, idet Ilden fortærede de 250 Mænd, og de blev et Tegn til Advarsel. 11 Men Koras Sønner omkom ikke. 12 Simeons Sønners Slægter var følgende: Fra Nemuel stammer Nemuelitternes Slægt, fra Jamin Jaminitternes Slægt, fra Jakin Jakinitternes Slægt, 13 fra Zera Zeraitternes Slægt og fra Sja'ul Sja'ulitternes Slægt. 14 Det var Simeonitternes Slægter, 22.200. 15 Gads Sønners Slægter var følgende: Fra Zefon stammer Zefonitternes Slægt, fra Haggi Haggitternes Slægt, fra Sjuni Sjunitternes Slægt, 16 fra Ozni Oznitternes Slægt, fra Eri Eritternes Slægt, 17 fra Arod Aroditternes Slægt og fra Ar'eli Ar'elitternes Slægt. 18 Det var Gads Sønners Slægter, de af dem, som mønstredes, 40.500. 19 Judas Sønner var Er og Onan. men Er og Onan døde i Kana'ans Land. 20 Judas Sønners Slægter var følgende: Fra Sjela stammer Sjelanitternes Slægt, fra Perez Perezitternes Slægt og fra Zera Zeraitternes Slægt; 21 Perez' Sønner: Fra Hezron stammer Hezronitternes Slægt og fra Hamul Hamulitternes Slægt. 22 Det var Judas Slægter, de af dem, som mønstredes, 76.500. 23 Issakars Sønners Slægter var følgende: Fra Tola stammer Tolaitternes Slægt, fra Pua Punitternes Slægt; 24 fra Jasjub Jasjubitternes Slægt og fra Sjimron Sjimronitternes Slægt. 25 Det var Issakars Slægter, de af dem, som mønstredes, 64.300. 26 Zebulons Sønners Slægter var følgende: Fra Sered stammer Sereditternes Slægt, fra Elon Elonitternes Slægt og fra Jale'el Jale'elitternes Slægt. 27 Det var Zebulonitternes Slægter, de af dem, som mønstredes, 60.500. 28 Josefs Sønners Slægter var følgende: Manasse og Efraim; 29 Manasses Sønner: Fra Makir stammer Makiritternes Slægt; Makir avlede Gilead, fra Gilead stammer Gileaditternes Slægt; 30 Gileads Sønner var følgende: Fra Abiezer stammer Abiezritternes Slægt, fra Helek Helekitternes Slægt, 31 fra Asriel Asrielitternes Slægt, fra Sjekem Sjekemitternes Slægt, 32 fra Sjemida Sjemidaitternes Slægt og fra Hefer Heferitternes Slægt; 33 men Zelofhad, Hefers Søn, havde ingen Sønner, kun Døtre; Zelofhads Døtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza. 34 Det var Manasses Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 52.700. 35 Efraims Sønners Slægter var følgende: Fra Sjutela stammer Sjutelaitternes Slægt, fra Beker Bekeritternes Slægt og fra Tahan Tahanitternes Slægt; 36 Sjultelas Sønner var følgende: Fra Eran stammer Eranitternes Slægt. 37 Det var Efraimitternes Slægter, de af dem, som mønstredes, 32.500. Det var Josefs Sønners Slægter. 38 Benjamins Sønners Slægter var følgende: Fra Bela stammer Belaitternes Slægt, fra Asjbel Asjbelitternes Slægt, fra Ahiram Ahiramitternes Slægt, 39 fra Sjufam Sjufamitternes Slægt og fra Hufam Hufamitternes Slægt. 40 Belas Sønner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer Arditternes Slægt, fra Na'aman Na'amitternes Slægt. 41 Det var Benjamins Sønners Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 45.600. 42 Dans Sønners Slægter var følgende: Fra Sjuham stammer. Sjuhamitternes Slægt. Det var Dans Slægter, Slægt for Slægt. 43 Alle Sjuhamitternes Slægter, de af dem, som mønstredes, udgjorde 64.400. 44 Asers Sønners Slægter var følgende: Fra Jimna stammer Jimnitternes Slægt, fra Jisjvi Jisjvitternes Slægt og fra Beri'a Beri'aitternes Slægt; 45 fra Beri'as Sønner: Fra Heber stammer Hebritternes Slægt og fra Malkiel Malkielitternes Slægt. 46 Asers Datter hed Sera. 47 Det var Asers Sønners Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 53.400. 48 Naftalis Sønners Slægter var følgende: Fra Jaze'el stammer Jaze'elitternes Slægt, fra Guni Gunitternes Slægt, 49 fra Jezer Jezeritternes Slægt og fra Sjillem Sjillemitternes Slægt, 50 Det var Naftalis Slægter, Slægt for Slægt, og de af dem, som mønstredes, udgjorde 45.400. 51 Det var dem af Israelitterne, som mønstredes, 601.730. 52 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: 53 Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalte Navne. 54 En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille Stamme en lille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet på de mønstrede i den. 55 Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deres Arvelodder efter Navnene på deres fædrene Stammer; 56 ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, have sin Arvelod tildelt. 57 Følgende er de af Levitterne, der mønstredes, Slægt for Slægt: Fra Gerson stammer Gersonitternes Slægt, fra Kehat Kehatitternes Slægt og fra Merari Meraritternes Slægt. 58 Følgende er Levis Slægter: Libnitternes Slægt, Hebronitternes Slægt, Malitternes Slægt, Musjitternes Slægt og Koraitternes Slægt. Kehat avlede Amram. 59 Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som fødtes Levi i Ægypten; hun fødte for Amram Aron, Moses og deres Søster Mirjam. 60 For Aron fødtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. 61 Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for HERRENS Åsyn. 62 De af dem, der mønstredes, udgjorde 23.000, alle af Mandkøn fra en Måned og opefter. De mønstredes nemlig ikke sammen med de andre Israelitter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandt Israelitterne. 63 Det var dem, der mønstredes af Moses og Præsten Eleazar, da disse mønstrede Israelitterne på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko. 64 Blandt dem var der ingen, som var mønstret af Moses og Præsten Aron, da de mønstrede Israelitterne i Sinaj Ørken; 65 thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde dø i Ørkenen. Derfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.