1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv, 2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord; 3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder: 4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet! 6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! - 7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam; 8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig; 9 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden. 10 HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. - 11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges. 12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen! 13 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam; 14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje 15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej: 16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 17 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert! 18 Han ved ej, at Skyggerne* dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. { [*dvs. de Døde.] }