1 En Miktam* af David. Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig! { [*Ordet, hvis Betydning er ukendt, blev af Luther gengivet ved: et gyldent Smykke.] } 2 Jeg siger til HERREN: “Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig. 3 De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til.” 4 Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund. 5 HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger*. Du holder min Arvelod i Hævd. { [*det Bæger, som tildeles Gæsten.] } 6 Snorene* faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig. { [*Målesnore, hvormed Landet blev udmålt ved Udskiftningen.] } 7 Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten. 8 Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke. 9 Derfor glædes mit Hjerte, min Ære* jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed. { [*dvs. min Sjæl. 1 Mos. 49, 6.] } 10 Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven*. { [*den græske Oversættelse: Forrådnelse.] } 11 Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.