1 Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort. 2 Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund; 3 min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig. 4 Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn! 5 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler. 6 Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes. 7 Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham. 8 HERRENS Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem. 9 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham! 10 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet. 11 Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt. 12 Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENS Frygt. 13 Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke, 14 så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig; 15 hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter. 16 [17] Mod dem, der gør ondt, er HERRENS Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; 17 [16] på retfærdige hviler hans Øjne, hans Øren hører deres Råb*; { [*for Meningens skyld er V. 16 og 17 omstillet. Job 36, 7. Sl. 33, 18.] } 18 når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel. 19 HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt. 20 Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle; 21 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes. 22 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige. 23 HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.