63
En Salme af David, da han var i Judas Ørken. Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære; thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris. Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn, Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig, når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig; thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge. Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast. 10 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke, 11 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. 12 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.