1 En Salme af Asaf. Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud, de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob; 2 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød; 3 deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem; 4 vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe. 5 Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild? 6 Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn; 7 thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde. 8 Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe, 9 Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld! 10 Hvorfor skal Hedninger sige: “Hvor er deres Gud?” Lad dine Tjeneres udgydte Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne! 11 Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde, 12 lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre! 13 Men vi, dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!