1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge, 2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler. 3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest; 4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge. 5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen, 6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot. 7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen; 8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf; 9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig. 10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær; 11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje; 12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten; 13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager. 14 “Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn; 15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære; 16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!”