1 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du Ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! 2 Hvi skal Folkene sige: “Hvor er dog deres Gud?” 3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! 4 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 5 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 6 de har Ører, men hører ikke, Næse, men lugter dog ej; 7 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. 8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem! 9 Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 10 Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 11 de, som frygter HERREN*, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. { [*dvs. Proselytterne.] } 12 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 13 velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store. 14 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 15 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber. 16 Himlen er HERRENS Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 17 De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 18 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!