1 Oh, var du min broder, som died min moders bryst! Jeg kyssed dig derude, når vi mødtes, og blev ikke agtet ringe, 2 tog dig ind i min Moders hus, i min moders kamre, gav dig krydret vin at drikke, Granatæblers Most. 3 Hans venstre under mit hoved, hans højre tager mig i favn. 4 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke før den ønsker det selv! 5 Hvem er hun, der kommer fra Ørkenen, støttet til sin ven? “Under Æbletræet vækked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der nedkom hun, som dig fødte.” 6 Læg mig som en seglring om dit hjerte, som et Armbånd om din Arm! Thi Kærlighed er stærk som døden, Nidkærhed hård som Dødsriget; dens Gløder er Brændende Glød, dens lue er HERRENS Lue. 7 Mange Vande kan ikke slukke den, Strømme ej skylle den bort. Gav nogen alt Gods i sit Hus for Kærlighed, Hvem vilde agte ham ringe? 8 Vi har en lille Søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med vor Søster, den dag hun får en Bejler? 9 Er hun en Mur, så bygger vi en krone af sølv derpå, men er hun en Dør, så spærrer vi den med Cederplanke. 10 Jeg er en Mur, Mine Bryster Tårne. Da blev jeg i hans Øjne som en, der finder Fred. 11 Salomo havde en Vingård i Ba'al-Hamon, til vogtere gav han den Vingård; hver kunne tjene tusind sekel Sølv på dens Frugt. 12 Jeg har for mig selv min Vingård; de tusinde, Salomo, er dine, to hundrede deres, som vogter dens Frugt. 13 Du, som bor i Haverne, Vennerne lytter, lad mig høre din røst! 14 Fly, min Ven, og vær som en Gazelle, som den unge Hjort på Balsambjerge!