1 Et Udsagn; HERRENS Ord om Israel. Det lyder fra HERREN, som udspændte Himmelen, grundfæstede Jorden og dannede Menneskets Ånd i dets Indre: 2 Se, jeg gør Jerusalem til et berusende Bæger for alle Folkeslag trindt om; også Juda skal være med til at belejre Jerusalem. 3 På hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det. 4 På hin Dag, lyder det fra HERREN, slår jeg alle Heste med Angst og Rytterne med Vanvid; Judas Hus åbner jeg Øjnene på, men alle Folkeslagene slår jeg med Blindhed. 5 Og Judas Stammer skal tænke: “Jerusalems Indbyggere er stærke i Hærskarers HERRE, deres Gud.” 6 På hin Dag gør jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem Brændestykker, et brændende Blus mellem Neg, og de skal æde til højre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem* bliver roligt på sit Sted, i Jerusalem. { [*dvs. Lederne og Hæren.] } 7 Så giver HERREN først Judas Telte Sejr, for at Davids Hus og Jerusalems Indbyggere ikke skal vinde større Ry end Juda. 8 På hin Dag værner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og den skrøbeligste iblandt dem skal på hin Dag blive som David, men Davids Hus som Gud, som HERRENS Engel foran dem. 9 På hin Dag vil jeg søge at tilintetgøre alle de Folk, som kommer imod Jerusalem. 10 Og så udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyggere Nådens og Bønnens Ånd, så de ser hen til ham, de har gennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over en enbåren Søn, og holder Klage over ham, som man holder Klage over den førstefødte. 11 På hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen over Hadadrimmon i Megiddos Dal. 12 Landet skal sørge, hver Slægt for sig, Davids Hus' Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Natans Hus' Slægt for sig og deres Kvinder for sig, 13 Levis Hus' Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'itternes Slægt for sig og deres Kvinder for sig, 14 alle de tiloversblevne Slægter hver for sig og deres Kvinder for sig.