1 ―Meets mɨguꞌuktøjktɨ jøts møja̱a̱ꞌdyøjktɨ, ukmadoojɨdɨk øts nꞌayuujk midi nga̱jpxwampy.

2 Xjats ku ja ja̱a̱ꞌy tmadowdɨ jøts ku ja Pablo tkajpxy ja hebreɨt ayuujk, wɨnets nɨdukɨꞌɨyɨ yꞌamondøø, jøts ja Pablo tnɨma̱a̱y:

3 ―Israelɨt ja̱a̱ꞌy øts, jam ø ngueꞌjxy Ciliciɨt etjotp ma̱ ka̱jp txøøwɨ Tarso, jøts øts ya̱ tø nyeeky Jerusalén, jøts øts jaꞌ xyikꞌɨxpɨjky midi txøøwꞌa̱jtp Gamaliel, wa̱ꞌa̱ts øts ja xuknɨja̱wɨ adøm ndsɨna̱a̱ꞌyɨn pønɨ sa̱ ja møja̱a̱ꞌchɨna̱a̱ꞌyɨn. Ojts øts ɨdøꞌøn ja Dios yjaꞌ kaꞌpxy nbaduñ amumjoojt jadeꞌen sa̱ meets ɨxya̱m xuñɨn. 4 Øts yꞌijty nmøjmɨdsepꞌajtpy pøn jaty ja Jesús yjaꞌ tpaduujnɨdɨp, nyikꞌooktɨba̱a̱t øts ja yꞌijty, jøts nyiknijkxy ja ya̱a̱ꞌy ja tøꞌøxy jap puxøjkjøtpy. 5 Wa̱ꞌa̱ts ja teetywɨndsøn tnɨja̱wɨdɨ møøt ja møja̱a̱ꞌdyøjk, kumɨ køꞌøm øts ja xmoꞌodɨ ja kutujk jøts øts ja jam nmɨnijkxy Damasco ma̱ wyɨnaty adøm nmɨꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ. Jøts øts ja jam nꞌɨxa̱ꞌa̱y pøn jaty wyɨnaty tpaduujnɨdɨp ja Jesús yjaꞌ, jøts øts ya̱ nyikmeenwa̱ꞌa̱ñ aguwa̱nɨkøjxp jøts nyikꞌayoꞌomba̱a̱twa̱ꞌa̱ñ.

6 ’Xjats ku øts ojts nmɨnijkxy jaꞌabɨ wɨnma̱a̱ꞌñ, jam wyɨnaty wɨngon nja̱ꞌa̱twa̱nɨ Damasco kujkxøøw et, wɨnets øts ojts jotmøñ ja ja̱j xnawɨdity midi janch møk tsa̱ma̱mp, jøts nꞌijxy ku kyɨda̱a̱jk tsa̱jpjøtpy. 7 Wɨnets øts jamyɨ nna̱xkɨda̱a̱jky, jøts øts nmadøøy ja ayuujk ku øts yɨdeꞌen xnɨma̱a̱y: “Saulo, Saulo, ¿tiku ø xjemdunwa̱ꞌa̱ñ xedunwa̱ꞌa̱ñ?” 8 Xjats øts nyiktɨɨy jøts nnɨma̱a̱y: “¿Wɨndsøn, pøn mets?” Jøts ø xꞌadsøøy: “Øts Jesús Nazaretɨt ja̱a̱ꞌy, jaꞌ pøn mjemdumpy mdedumpy.” 9 Xjats øts njamyøøt yjanchøꞌjkɨdøø ku ja ja̱j tꞌejxpa̱a̱ttøø, jaꞌ kaꞌap ja tmadoodøø ku øts nyikmɨgajpxy. 10 Xjats ku øts ɨdøꞌøn jadeꞌen nyikmɨgajpxy, wɨnets ø nnɨma̱a̱y: “¿Ti wɨndsøn nduꞌump, sudsoꞌampy nda̱a̱bya̱a̱tt?” Wɨnets nwɨndsønꞌa̱jtɨm xnɨma̱a̱y: “Pɨdøꞌøk jøts mnøjkxt jam Damasco, jamts tukɨꞌɨyɨ myiktukmadoꞌot pønɨ ti jaty mduꞌump.” 11 Kumɨ tø øts wyɨnaty ja ja̱j xyikwɨnjøøxy xyikwɨnapy, wɨnets ja nmɨguꞌuk jam xꞌukwejtsnɨdøø, jøts øts xyikja̱ꞌttøø jam Damasco.

12 ’Jam wyɨnaty tuꞌuk ja ja̱a̱ꞌy pøn txøøwꞌa̱jtp Ananías, jaꞌ ɨdøꞌøn tɨɨy tjanchpadump kaꞌpxy ja Moisés kyutujk. Xjats nɨdukɨꞌɨyɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy pøn jaty jam tsɨnaadyɨp Damasco, yjanchojktɨp ɨdøꞌøn jaꞌ ja Ananías. 13 Xjats øts ja Ananías ojts xꞌixy, jøts øts xnɨma̱a̱y: “Mɨguꞌuk Saulo, tawɨnꞌejx yikxon yø mween jadɨgojk.” Jøts øts jatyɨ ojts nwɨnꞌejxpiky, xjats nmɨguꞌuk nꞌejxpa̱a̱jty. 14 Jøts ø xnɨma̱a̱y ja Ananías: “Ja Dios Teety pøn adøm nꞌapteetyꞌamøj pyadundɨp jekyɨp, jaꞌ køꞌøm tø mdsøkyɨ jøts me mduknɨja̱wɨyɨt ja yꞌøwyɨnma̱a̱ꞌñ, jøts ña̱nkyꞌijxyɨyɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pøn tum tsuj ja wɨnma̱a̱ꞌñ tmøøtꞌa̱jtp, jaꞌats køꞌøm ja yꞌayuujk mdukmadoojɨyɨp. 15 Jaꞌagøjxp ja Dios jadeꞌen ttuuñ, jøts mets nøjkx xka̱jpxwaꞌkxy ja kyajpxy yꞌayuujk, jøts xuknɨja̱wɨt tukɨꞌɨyɨ ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy sa̱ tø xꞌixy jøts sa̱ tø xmadøy. 16 Jøts ɨxya̱m, ¿tiku nugo mgoꞌknɨ? Pɨdøꞌøk jøts mnøbatt, janchja̱wɨ amumjoojt ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Dios yjaꞌ jøts myikpøkwya̱ꞌa̱dsɨyɨt.”

17-18 ’Ku øts ɨdøꞌøn jadeꞌen nja̱jty, wɨnets øts jadɨgojk nwɨmbijty ya̱ Jerusalén, jøts øts jap nnijkxy tsa̱ptøjkjøtpy Diosꞌajotꞌa̱jtpɨ. Japts øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm xmɨgajpxy, jadeꞌen øts ja nꞌixy kidim ja ja̱a̱ꞌy kyuma̱ꞌa̱y, jøts ø xnɨma̱a̱y: “Putyɨ ya̱ tsoon Jerusalén, kaꞌap ɨnet ja tmøjpɨkta̱ꞌa̱ktɨt sa̱ øts ɨnet nꞌayuujk xjaka̱jpxɨyɨt.” 19 Xjats ø nnɨma̱a̱y: “Mets teety, ñɨja̱ꞌwɨdɨp jaꞌ ku øts jam yꞌijty nnijkxy ma̱ jaty ja tsa̱ptøjk, jøts øts jam nmach pøn jaty tpadundɨp mets mjaꞌ, jøts øts ja ndagubety, yikxon njanchwɨwøpy jøts nyiknijkxy puxøjkjøtpy. 20 Ñɨja̱ꞌwɨdɨp ja nayɨdeꞌen ku øts jam wyɨnaty ku ja Esteban jam yꞌøꞌjky midi mets mꞌayuujk ojts tka̱jpxwaꞌkxy, jam øts wyɨnaty nayɨdeꞌen ndanɨ, jøts øts nwa̱a̱ñ nayɨdeꞌen jøts tyikꞌooktɨt. Nꞌejxꞌejtɨdøø øts ja yikꞌooꞌkpɨ ja wyet.” 21 Xjats øts ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm xnɨma̱a̱y: “Putyɨ, jagam me ngajxwa̱ꞌa̱ñ ka̱jpxwa̱ꞌkxpɨ ma̱ jaty pøn kaꞌ yꞌisraelɨtja̱a̱ꞌyɨdɨ.”

22 Xjats ku ja Pablo jadeꞌen yjakajpxy, wɨnets ja mayja̱a̱ꞌy møkꞌampy yjanchka̱jpxjøꞌktøø, xjats wya̱ndøø:

―¡Wan tpaꞌøøky yøꞌøbɨ ja̱a̱ꞌy! ¡Kaꞌap yꞌukpa̱a̱tꞌa̱jtɨñɨ jøts yja̱a̱ktsøønɨt!

23 Xjats ja mayja̱a̱ꞌy tjanchtaya̱xꞌadøꞌøtstɨ jøts ja wyet tjancha̱jpwøjtɨ, jøts ja puꞌux nayɨdeꞌen tjanchwɨjøꞌøktɨ, 24 paty ja wɨndsøn nayɨdeꞌen tyikutujky jøts ja Pablo jap yikpøkjøꞌøkt jap wɨndsøn kyutujkta̱a̱jkjøtpy. Xjats ja wɨndsøn tyikutujky jadɨgojk jøts yikwopt, jøts kuwa̱nɨ ttuknɨga̱jpxwa̱ꞌa̱ñ tigøjxp ku ja mayja̱a̱ꞌy jadeꞌen myɨdsepꞌatyɨyɨ. 25 Xjats ku ja Pablo tø wyɨnaty yikøtsumnɨ yikpaktsumnɨ jøts yikwopwa̱ꞌa̱ñ, wɨnets ja Pablo tnɨma̱a̱y ja solda̱dɨ pøn jap wyɨnaty:

―¿Mba̱a̱tꞌa̱jttɨp meets jøts meets ja romanɨt ja̱a̱ꞌy xwopt midi kaꞌanɨm yiktɨɨdyuñ?

26 Ku jadeꞌen tmadøøy pøn ja solda̱dɨ tꞌanaꞌamp, wɨnets ja jatyɨ tnɨnijkxy ja wyɨndsøn, jøts tnɨma̱a̱y:

―Ejxɨm ku jadeꞌen mꞌadøꞌøtst, ¿kidi xnɨja̱wɨ ku yøꞌ romanɨtja̱a̱ꞌyɨ?

27 Wɨnets ja wɨndsøn twɨngunøjkxɨyɨɨꞌñ ja Pablo jøts tyiktɨɨy:

―¿Mjanchromanɨt ja̱a̱ꞌy mets?

Xjats ja Pablo tꞌadsojɨmbijty jøts tnɨma̱a̱y:

―Paty jaꞌ øts.

28 Xjats ja wɨndsøn tnɨma̱a̱y ja Pablo:

―Janch kajaa øts nmeeñ tø nyiktuñ ku øts ya̱ nromanɨtja̱a̱ꞌyꞌa̱twa̱ꞌa̱ñ.

Xjats ja Pablo tnɨma̱a̱y:

―Kaꞌap øts ya̱ ti jadeꞌen tø ngujuy, jaꞌ ku øts ya̱ tø ndyimgyeꞌexy.

29 Xjats ku døꞌøn jadeꞌen yja̱jty, wɨnets ja solda̱dɨ jadiꞌiñɨ yjɨyøꞌøgyøxnɨdøø pøn ja Pablo tꞌukwopwa̱ndɨp. Xjats ja wɨndsøn ojts nayɨdeꞌen chøꞌøgɨ kudam jaꞌ ryomanɨtja̱a̱ꞌyɨ pøn wyɨnaty tø tkøwøøndɨ tpakwøøndɨ.

30 Xjats ja wɨndsøn kuwa̱nɨ tnɨja̱wɨwya̱ꞌa̱ñ tigøjxp ku ja Pablo ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ñɨꞌøønɨyɨ. Xjats kyɨmjabom tna̱nkwyɨna̱jkɨyøø ja puxkadeen, jøts tna̱nkwya̱a̱mujkɨyøø ja teetywɨndsøn jøts nayɨdeꞌen ja israelɨt ja̱a̱ꞌy kyutujk adsɨnaabyɨdɨ, wɨnets ja Pablo jap yikwa̱a̱nijkxy jøts tyika̱jpxwa̱ꞌa̱ñ jap wɨndsøn yꞌaguiꞌptyɨ.