1 Xjats ja møj yikutujkpɨ twɨnmaadyøø, wɨnets ja Pablo yikajxwa̱ꞌa̱ndɨ jam Italia møøt ja myɨbuxøjk ja̱a̱ꞌy pøn jaty jap wyɨnaty tsumdyɨ, jøts nayɨdeꞌen øts nmøødɨ pøn ya̱ꞌa̱t nøky tjaapy. Wɨnets ja solda̱dɨ pyøkjøꞌjkɨdøø midi txøøwꞌa̱jtp Julio jøts midi tnɨguba̱jkꞌa̱jtp tukpiky ja solda̱dɨ, jaꞌ xyøøw ja solda̱dɨ tukpiky Augusto. 2 Jam wyɨnaty nayɨdeꞌen tuꞌuk ja Macedoniɨt ja̱a̱ꞌy midi kuga̱jpꞌa̱jtp Tesalónica, jaꞌ xyøøw Aristarco. Wɨnets øø tukna̱x ndøjkɨyɨɨꞌñ møøt ja Pablo jap ba̱rkɨjøtpy, jam ja ba̱rkɨ wyɨnaty tø chøøñ Adramitio, jøts ñøjkxwa̱ꞌa̱ñ ma̱ jaty ja ka̱jp jam Asiɨt etjotp. 3 Xjats øøts jam ndsøøꞌñ Cesarea, jøts øø kyɨmjabom nja̱ꞌa̱ty ma̱ ka̱jp txøøwɨ Sidón, jamts ja solda̱dɨ Julio tꞌayoꞌixy ja Pablo, jøts ja myɨguꞌuktøjk tꞌatstukmɨgajpxy jøts ja myɨguꞌuktøjk yikpooꞌkxɨyɨ. 4 Xjats øøts jadɨgojk ndsøøꞌñ Sidón, wɨnets øøts ja poj møkꞌampy xjøpkuyøꞌøyɨyɨɨꞌñ, paty øø kuwa̱nɨ nnayøꞌøy aga̱ꞌñꞌampy ja et midi txøøwꞌa̱jtp Chipre, ma̱ ja poj tuda̱ꞌa̱ky yøꞌøy. 5 Xjats øøts ja mejy ndana̱jxy jam Cilicia yꞌetꞌamɨdiy jøts nayɨdeꞌen Panfilia yꞌetꞌamɨdiy, wɨnets øøts nja̱ꞌjty ma̱ ka̱jp txøøwɨ Mira jam Licia yꞌetjotp.

6 Jamts ja solda̱dɨ tuꞌuk tꞌɨxa̱a̱y ja ba̱rkɨ, jøts ojts tꞌejxpa̱a̱ty tuꞌuk midi tø wyɨnaty chøøñ Alejandría jøts jam ñijkxy Italia, jøts øøts jadɨgojk xyiktøjkɨyɨɨꞌñ xjats øø ndsøøꞌñ. 7 Kawɨna̱a̱k xøøw øøts ɨdøꞌøn jadeꞌen udyaꞌagyɨ nꞌawɨdijty, jøts øøts awɨsa̱ jam njanchja̱ꞌjty jam Gnido ka̱jp yꞌamɨdiy, kumɨ kaꞌanɨm wyɨnaty ja møk poj yꞌamøkɨ wɨnets øøts jadeꞌenꞌampy jadɨgojk nꞌawɨdity Salmón ka̱jp yꞌamɨdiy. Xjats øø nnayøꞌøy ma̱ ja mutsk na̱a̱jx jam mejy kujkꞌa̱m midi txøøwꞌa̱jtp Creta. 8 Xjats øøts jadeꞌen awɨsa̱ njanchjanayøꞌøy ja na̱a̱jx mejyjotp, xjats øøts awɨsa̱ nja̱ꞌjty ma̱ ka̱jp txøøwɨ Buenos Puertos jam Laseɨt ka̱jp wɨngon.

9 Tø øøts wyɨnaty jeky nda̱a̱ꞌnɨñɨ mejyjotp, janch tsøꞌøgɨ møøt wyɨnatynɨ, jadeꞌenꞌampy ku wyɨnaty ja xuxpyoj myenwa̱nɨ paty ja Pablo tjanɨma̱a̱y ja yikba̱rkɨyøꞌøbyɨ, 10 jøts wya̱a̱ñ:

―Meets mɨguꞌuktøjktɨ, kaꞌ yja̱wɨ yꞌøyɨt ku ndsoꞌongojmɨꞌɨndɨt, nnajtsja̱ꞌwɨp øts ku yja̱wɨ mayjøøjp nꞌayoꞌomba̱a̱jtɨndɨt, wɨndɨgøꞌøpy yø ba̱rkɨ møøt ja pyɨkta̱ꞌa̱ky, nayɨ køꞌømba̱a̱t yja̱wɨ adøm nwɨndɨgøꞌøyɨndɨt.

11 Kaꞌats ja solda̱dɨ ja Pablo yꞌayuujk tmɨbøjkøø, jaꞌ neꞌegɨ pyabøjk ja ba̱rkɨ wyɨndsøn jøts ja yikyøꞌøbyɨ. 12 Janch møk ɨdøꞌøn xyuxy jøts yjanchpøjy jam Buenos Puertos, paty namay yjanchwa̱ndøø jøts øyꞌa̱jtp øøts jam neꞌegɨ ndsoont, jøts pønɨ majada̱kp øøts jøts nja̱ꞌa̱tt Fenice midi nay jam ta̱mp Creta yꞌetjotp, jamts øø nyikna̱xt ja xuxtyuu jaꞌagøjxp ku ja poj kaꞌap jam jadɨneꞌen tyøkɨ.

13 Xjats ku ojts waanɨ yꞌamøkɨ ja poj, wɨnets pyojkeejky jaduktama̱jñ jøts ja ja̱a̱ꞌy wya̱ndøø øyꞌa̱jtp jøts yja̱a̱kyøꞌødyɨt. Xjats øø ndsøøꞌñ, jøts øø nyøꞌøy mejpyaꞌa̱m et, jøts øø nna̱jxy Creta wɨngon. 14 Kuts waanɨ yꞌijty, wɨnets ja poj møkꞌampy yjanchmiiñ midi yiktejp Nordeste. 15 Jaꞌats ja ba̱rkɨ møk tjøpkuwojpøø jøts nugo wyejtsma̱ꞌjtɨyøø, jøts nɨ sudsoꞌampy ja kyaꞌukyikmajada̱a̱jknɨyɨ ja poj, xjats øøts ja ndyimyꞌukmajtstutnɨ, wan tyiknijkxy pønɨ ma̱ tyiknijkxy. 16 Xjats øøts jam nna̱jxy jaꞌ yjøxkøꞌøm ma̱ ja na̱a̱jx liiꞌnɨm mejkyukꞌa̱m midi txøøwꞌa̱jtp Clauda, ma̱ jam kaꞌap jadɨneꞌen møk pyøjy. Jamts ja mutsk ba̱rkɨ midi yikpajɨdøjtp, jaꞌats øøts awɨsa̱ njanchyiktøjkɨyɨɨꞌñ jap møj ba̱rkɨjøtpy. 17 Kuts øøts jadeꞌen nyikpatkɨjxy ja mutsk ba̱rkɨ, wɨnets ja møj ba̱rkɨ ja møj tejpxy yiktaꞌawøøꞌnmujky. Xjats kumɨ tsøꞌøgɨdɨp ja ja̱a̱ꞌy ku ja ba̱rkɨ jam tyøkɨt puꞌjotp midi txøøwꞌa̱jtp Sirte, wɨnets ja majpxy møj wet twejtstøødøø midi ja poj møøt tmɨnamya̱jtsɨp, 18 jøts øøts ja tsimy jamyɨ tukɨꞌɨyɨ nguwøjna̱xkɨjxy mejyjotp; 19 jøts kyɨmdɨgøøk xøøw ɨxanɨmts øøts ndyimyꞌukuwøjna̱xkøjxnɨ tukɨꞌɨyɨ ti jaty ja ba̱rkɨ jap wyɨnaty myøøtꞌajtpy. 20 Kawɨna̱a̱k xøøw øøts jadeꞌen nugo agubajkpy njanchyøꞌøy, nɨti øø ngaꞌijxy nɨ xøøwɨ nɨ ma̱a̱dsa̱ꞌ, jaꞌagøjxp ku møk yjanchtuuyøøch. Kaꞌap øø nꞌukjøpꞌejxnɨ jøts øøts jam jujky nbɨdsøꞌømt mejyjotp.

21 Xjats øøts jadeꞌen kawɨna̱a̱k xøøw nꞌayuuꞌijty, wɨnets ja Pablo ojts wya̱ꞌkukɨ jam ja̱a̱ꞌy agujkp jøts wya̱a̱ñ:

―Mɨguꞌuktøjktɨ, øyꞌa̱jtpɨk jeexy kuk øts nꞌayuujk xmadojɨdøø, wɨnetsɨk ngatsoꞌoñɨndøø jam Creta jøts ya̱ꞌa̱tpɨ ayoꞌon jeexy janeꞌen ngapa̱a̱jtyɨndɨ. 22 Kidi mjotmayꞌooktɨ, øy yø ba̱rkɨ wyɨnaty yjawɨndɨgøy, nɨpønts kyaꞌookt. 23 Mnɨja̱ꞌwɨp meets ku øts ja Dios Teety nmøøt nꞌity, jøts ku øts ja yꞌayuujk nbaduujnɨyɨ, ɨxya̱mgoots øts nwɨndsønꞌa̱jtɨm tuꞌuk tø xanɨguexy a̱nkɨlɨs 24 midi øts tø xꞌatsnøjmɨ: “Nɨ mgatsøꞌøgɨt Pablo, kuwa̱nɨ jam Roma xwɨnguwa̱ꞌa̱gɨt ja møj wɨndsøn César, jaꞌagøjxp ja Dios myiknɨtsoꞌokꞌa̱tɨdɨt nɨdukɨꞌɨyɨ, jøts nɨpøn tuꞌugɨn kyaꞌookt ya̱ ba̱rkɨjøøjty.” 25 Paty mɨguꞌuk ɨxya̱m nnɨgajpxy, møkpɨkta̱ꞌa̱ktɨ mwɨnma̱a̱ꞌñ, njanchja̱ꞌwɨp øts ja Dios jøts nnɨja̱wɨ ku kuwa̱nɨ jadeꞌen tyikja̱tt sa̱ øts ja a̱nkɨlɨs tø xnøjmɨ. 26 Jaꞌ ku kuwa̱nɨ ja møk poj jam nøjkx xnajtsjɨbejpɨꞌɨndɨ ma̱ ja na̱a̱jx jam mejyjotp.

Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja Pablo tnɨma̱a̱y ja myɨguꞌuk.

27 Majtsk sama̱nɨ øøts ɨdøꞌøn wyɨnaty tø nwɨdity ba̱rkɨjøtpy, wɨnets øøts jam ojts koots nja̱ꞌa̱ty ma̱ møj mejy txøøwɨ Adria, møk ɨdøꞌøn ja poj ja ba̱rkɨ jam tjanchyikꞌadɨꞌɨch. Xjats ku chuuꞌmꞌa̱jty, wɨnets ja yikba̱rkɨyøꞌøbyɨ tnajtsja̱ꞌwɨdøø ku ja ba̱rkɨ ja na̱a̱jx yja̱wɨ tpa̱a̱twa̱nɨ. 28 Wɨnets tkejpxtɨ ja nøø kyøjnkꞌa̱jtɨn, xjats tꞌejxtɨ ku ja eeꞌpxmaktujt metrɨ kyøjnkɨ; xjats jawaanɨ yja̱a̱kyøꞌødyøø jøts jadɨgojk tkejpxkojmɨdɨ, xjats tꞌejxtɨ ku ja eeꞌpxta̱xujk metrɨ kyøjnkɨ. 29 Wɨnets chøꞌjkɨdøø ja yikba̱rkɨyøꞌøbyɨ ku jotmøñ ja ba̱rkɨ jam wyɨnguwopɨt møj tsa̱a̱gøjxp, wɨnets ja yikba̱rkɨyøꞌøbyɨ ja møj puxꞌajoꞌjk twendɨdøø makta̱xk, xjats ja tnɨwøjɨdøø kunɨm ja jap nøøbatkiꞌpy muum yꞌajøꞌøky, xjats ja ba̱rkɨ jadeꞌen wya̱ꞌkꞌamøkɨyɨɨꞌñ. Janch tsøꞌøgɨja̱wɨ døꞌøn ja jam tyikna̱xtɨ ku pojɨn yjanchkaxɨɨjñɨ. 30 Jøts wyɨnmaydɨ ja yikba̱rkɨyøꞌøbyɨ jøts kyaꞌakwa̱ꞌa̱ndɨ jam møj ba̱rkɨjotp, wɨnets jam ñøjkxtɨ ba̱rkɨjøpꞌa̱m, jadeꞌen ñadyijyɨ ttunwa̱ꞌa̱ndɨ jøts ja puxꞌajoꞌjk tja̱a̱kpɨkta̱ꞌa̱kwa̱ꞌa̱ndɨ jap mejyꞌokꞌajpy, jaꞌagøjxp ojts tyikpɨdsømwa̱ꞌa̱ndɨ ja mutsk ba̱rkɨ jøts jadeꞌen kyaꞌakwa̱ꞌa̱ndɨ. 31 Xjats ja Pablo tꞌejxpa̱a̱jty, jøts jadeꞌen ttukmadøøy ja solda̱dɨ jøts nayɨdeꞌen ja myɨsolda̱dɨ, jøts tnɨma̱a̱y:

―Ku yø yikba̱rkɨyøꞌøbyɨ ya̱ kyata̱ꞌa̱ndɨt, nɨ sudsoꞌampy adøm ya̱ ngapɨdsøøꞌmɨndɨt.

32 Wɨnets ja solda̱dɨ tmɨdsujkɨdøø ja mutsk ba̱rkɨ jøts nøøjotp tyikna̱xkɨda̱ktøø, jaꞌagøjxp jøts nɨpøn kyakaꞌakt.

33 Xjats ku xɨɨjndya̱a̱jky, wɨnets ja Pablo tnɨma̱a̱y ja myɨguꞌuk jøts o wɨnøꞌønɨn kyaꞌadyɨt, jøts tnɨma̱a̱y:

―Tø yja̱wɨ myajtsk syama̱nɨñɨ ku jadeꞌen mgama̱ꞌa̱dɨ jøts nɨ mgakaydɨ. 34 Øts wa̱mp jøts wɨnøꞌønɨn mgaꞌadyɨt jøts ja møja̱a̱w xpøktɨt, pø ɨxya̱m ɨnet nɨpøn ɨnet tuꞌugɨn kyawɨndɨgøꞌøty.

35 Xjats ku ja Pablo jadeꞌen tka̱jpxwijy ja myɨguꞌuk, wɨnets tnɨxa̱jɨyɨɨꞌñ tuꞌuk tsa̱pkaaky jøts ja Dios ttamøja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ jam myɨguꞌuk wyɨngujkp, jøts ja køꞌøm kya̱a̱y. 36 Xjats ku ja myɨguꞌuk tꞌejxtøø, wɨnets ja yjotkujkɨdøø jøts kyaadyøø nayɨdeꞌen. 37 Majtsk magøꞌpxy ja tuguiꞌpxmyaktujt øøts jap wyɨnaty nja̱a̱ꞌyꞌaty ba̱rkɨjøtpy. 38 Xjats ku kyaagyøxtøø, jøts ja ariimba̱jk kunchɨꞌa̱m tukɨꞌɨyɨ jamyɨ tꞌuknɨwɨbejpatkøxnɨdøø mejyjotp, jøts jadeꞌen ja ba̱rkɨ tyiktøøꞌtskyɨdøø.

39 Xjats ku døꞌøn xɨɨjndya̱a̱jky, wɨnets ja yikba̱rkɨyøꞌøbyɨ nɨ tkaꞌejxka̱ptɨ ja na̱xwiiꞌñɨt pø ma̱ døꞌøn jam wyɨnaty tø tya̱a̱ndɨ, jaꞌayɨ ku tꞌejxpa̱a̱ttɨ ja mejpya̱a̱ꞌ ma̱ ja nøø ja poj jam møk kayikꞌadɨꞌɨchɨyɨ, wɨnets wyɨnmaydɨ jøts ja ba̱rkɨ nugo tyikyøꞌøpyɨdsømwa̱ꞌa̱ndɨ ma̱ ja nøø jam tꞌejxtɨ ja pya̱a̱ꞌ. 40 Xjats tmɨdsujkɨdøø ja puxꞌajoꞌjk midi ja ba̱rkɨ tma̱chꞌejtp, jøts ja japyɨ tyikta̱a̱ndøø mejyꞌokꞌajpy. Wɨnets ja jøpmɨweenguipy tkajoꞌongøxtøø midi ja ba̱rkɨ twejtsyøꞌøpy, jøts ja majpxwyet nayɨdeꞌen jam tkudɨɨdyøø ba̱rkɨ jøpꞌa̱m. Xjats ku ja poj ja tma̱jch, wɨnets ja ba̱rkɨ jam udyaꞌaky yꞌukyøꞌøpyɨdsømwa̱ꞌa̱ñ jam mejpyaꞌa̱m. 41 Xjats jam ojts adsuꞌjky tyøkɨ ma̱ ja nøø jam ñawyɨnaxyɨyɨ, wɨnets ja ba̱rkɨ yjøøjp jam ojts møkꞌampy kyutopɨ puꞌjotp, ma̱ ja nøø jam wyɨnaty yøꞌøyꞌawɨdity. Jamts nɨwɨnøꞌønɨn kyaꞌukyuuꞌkxnɨ, xjats ja mejy møkꞌampy ojts pyetyɨyɨ jam yꞌɨxꞌa̱mꞌampy, jøts ja ba̱rkɨꞌøjx jadeꞌeñɨ ja nøø tyakøꞌjtsɨgyøjxɨyøø. 42 Xjats ja solda̱dɨ wyɨnmaydɨ jøts tyikꞌookwa̱ꞌa̱ndɨ ja pøkyja̱a̱ꞌy, jaꞌagøjxp ku jotmøñ kyaꞌaktɨt jam mejyjotp. 43 Kaꞌats ja solda̱dɨ wyɨndsøn ja Pablo tna̱nkyikꞌookwa̱ꞌa̱ñ paty kaꞌ tyikja̱jty, jaꞌayɨ tꞌaneꞌemy pønɨ pøn tja̱jtp ja nøøyumk wan ja jawyeen tnødøkɨdɨ jøts myejpyɨdsøꞌømdɨt. 44 Jøts nayɨdeꞌen tꞌaneꞌemy pøn jaty tkaja̱jtp ja nøøyumk, wan ja puꞌgyøjxp tyøꞌødyɨ, uk øyꞌa̱jtp nayɨdeꞌen ba̱rkɨ pɨda̱sɨkøjxp. Xjats ɨdøꞌøn jadeꞌen nɨdukɨꞌɨyɨ jujky myejpyɨdsømdøø.