1 En gammel Mand må du ikke skælde på, men forman ham som en Fader, unge Mænd som Brødre, 2 gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed. 3 Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker; 4 men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud. 5 Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag; 6 men den, som lever efter sine Lyster, er levende død. 7 Forehold dem også dette, for at de må være ulastelige. 8 Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro. 9 En Enke kan udnævnes* når hun er ikke yngre end tresindstyve År, har været én Mands Hustru, { [*formodentlig: indføres på Fortegnelsen over de Enker, som Menigheden skal tage sig af. K. 3, 2.] } 10 har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning. 11 Men afvis unge Enker; thi når de i kødelig Attrå gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes 12 og have så den Dom, at de have sveget deres første Tro. 13 Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men også at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt. 14 Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale. 15 Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan. 16 Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de virkelige Enker. 17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning. 18 Thi Skriften siger: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker;” og: “Arbejderen er sin Løn værd.” 19 Tag ikke imod noget Klagemål imod en Ældste, uden efter to eller tre Vidner. 20 Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Åsyn, for at også de andre må have Frygt. 21 Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles Åsyn, at du vogter på dette uden Partiskhed, så du intet gør efter Tilbøjelighed. 22 Vær ikke hastig til at lægge Hænder på nogen*, og gør dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren! { [*meddele Håndspålæggelse som Indvielse til Menighedstjeneste. Ap. G. 6, 6. K. 8, 17. K. 13, 3. K. 19, 6. 1 Tim. 4, 14. 2 Tim. 1, 6. Ef. 5, 11.] } 23 Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jævnlige Svagheder. 24 Nogle Menneskers Synder ere åbenbare og gå forud til Dom; men for nogle følge de også bagefter. 25 Ligeledes ere også de gode Gerninger åbenbare, og de, som det forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.