1 Men i det syvende År tog Jojada Mod til sig og indgik Pagt med Hundredførerne Azarja, Jerohams Søn, Jisjmael, Johanans Søn, Azarja, Obeds Søn, Ma'aseja, Adajas Søn, og Elisjafat, Zikris Søn. 2 De drog Juda rundt og samlede Levitterne fra alle Judas Byer og Overhovederne for Israels Fædrenehuse, og de kom så til Jerusalem. 3 Så sluttede hele Forsamlingen i Guds Hus en Pagt med Kongen. Og Jojada sagde til dem: “Se, Kongesønnen skal være Konge efter det Løfte, HERREN har givet om Davids Sønner! 4 Og således skal I gøre: Den Tredjedel af eder Præster og Levitter, der rykker ind om Sabbaten, skal tjene som Dørvogtere; 5 den anden Tredjedel skal besætte Kongens Palads og den tredje Jesodporten, medens alt Folket skal besætte Forgården til HERRENS Hus. 6 Men ingen må betræde HERRENS Hus undtagen Præsterne og de Levitter, der gør Tjeneste; de må gå derind, thi de er hellige; men hele Folket skal holde sig HERRENS Forskrift efterrettelig. 7 Så skal Levitterne, alle med Våben i Hånd, slutte Kreds om Kongen, og enhver, der nærmer sig Templet, skal dræbes. Således skal I være om Kongen, når han går ind, og når han går ud.” 8 Levitterne og alle Judæerne gjorde alt, hvad Præsten Jojada havde påbudt, idet de tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, og dem, der rykkede ind om Sabbaten, thi Præsten Jojada gav ikke Skifterne* Orlov. { [*dvs. de Afdelinger, hvis Tjenestetid var udløbet.] } 9 Og Præsten Jojada gav Hundredførerne Spydene og de små og store Skjolde, som havde tilhørt Kong David og var i Guds Hus. 10 Derpå opstillede han alt Folket, alle med Spyd i Hånd, fra Templets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, rundt om Kongen. 11 Så førte de Kongesønnen ud, satte Kronen og Vidnesbyrdet* på ham; derefter udråbte de ham til Konge, og Jojada og hans Sønner salvede ham og råbte: “Kongen leve!” { [*Loven. 5 Mos. 17, 18. 1 Sam. 10, 24. 1 Kong. 1, 39. 2 Kong. 11, 12.] } 12 Da Atalja hørte Larmen af Folket, som løb og jublede for Kongen, gik hun hen til Folket i HERRENS Hus, 13 og der så hun Kongen stå på sin Plads ved Indgangen og Øversterne og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og blæste i Trompeterne, og Sangerne med deres Instrumenter ledede Lovsangen. Da sønderrev Atalja sine Klæder og råbte: “Forræderi, Forræderi!” 14 Men Præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd: “Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følger hende, thi - sagde Præsten - I må ikke dræbe hende i HERRENS Hus!” 15 Så greb de hende, og da hun ad Hesteporten var kommet til Kongens Palads, dræbte de hende der. 16 Men Jojada sluttede Pagt mellem sig og hele Folket og Kongen om, at de skulde være HERRENS folk. 17 Og alt Folket begav sig til Ba'als Hus og nedbrød det; Altrene og Billederne huggede de i Stykker, og Ba'als Præst Mattan dræbte de foran Altrene. 18 Derpå satte Jojada Vagtposter ved HERRENS Hus under Ledelse af Præsterne og Levitterne, som David havde tildelt HERRENS Hus, for at de skulde bringe HERREN Brændofre, som det er foreskrevet i Mose Lov, under Jubel og Sang efter Davids Anordning; 19 og han opstillede Dørvogterne ved HERRENS Hus's Porte, for at ingen, der i nogen Måde var uren, skulde gå derind; 20 og han tog Hundredførerne og Stormændene og Folkets overordnede og alt Folket fra Landet og førte Kongen ned fra HERRENS Hus; de gik igennem Øvreporten til Kongens Palads og satte Kongen på Kongetronen. 21 Da glædede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig rolig. Men Atalja huggede de ned.