31
1 Da alt det var til ende, drog alle de Israelitter, som var til stede, ud til Judas Byer, og de sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtterne og nedrev Offerhøjene og Altrene i hele Juda og Benjamin og i Efraim og Manasse, så der ikke blev Spor tilbage; så vendte alle Israelitterne hjem, hver til sin Ejendom i deres Byer. 2 Så ordnede Ezekias Præsternes og Levitternes Skifter, Skifte for Skifte, så at hver enkelt Præst og Levit fik sin særlige Gerning med at ofre Brændofre og Takofre og med af gøre Tjeneste og love og prise i HERRENS Lejrs Porte. 3 Hvad Kongen gav af sit Gods, var til Brændofrene, Morgen- og Aftenbrændofrene og Brændofrene på Sabbaterne, Nymånerne og Højtiderne, som det er foreskrevet i HERRENS Lov. 4 Og han bød Folket, dem, der boede i Jerusalem, at afgive, hvad der tilkom Præsterne og Levitterne, for at de kunde holde fast ved HERRENS Lov. 5 Så snart det Bud kom ud, bragte Israelitterne i rigelig Mængde Førstegrøde af Korn, Most, Olie og Honning og al Markens Afgrøde, og de gav Tiende af alt i rigeligt Mål; 6 også de Israelitter, der boede i Judas Byer, gav Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, og de bragte Helliggaverne, der var helliget HERREN deres Gud, og lagde dem Bunke for Bunke. 7 I den tredje Måned begyndte de at ophobe Bunkerne, og i den syvende Måned var de færdige. 8 Ezekias og Øversterne kom så og synede Bunkerne, og de priste HERREN og hans Folk Israel. 9 Da Ezekias spurgte sig for hos Præsterne og Levitterne om Bunkerne, 10 svarede Ypperstepræsten Azarja af Zadoks Hus: “Siden man begyndte at bringe Offerydelsen til HERRENS Hus, har vi spist os mætte og fået rigelig tilovers, thi HERREN har velsignet sit Folk, så at vi har fået al den Rigdom her tilovers!” 11 Ezekias gav da Befaling til at indrette Kamre i HERRENS Hus; og det gjorde man. 12 Så bragte man samvittighedsfuldt Offerydelsen, Tienden og Helliggaverne derind. Den øverste Opsynsmand derover var Levitten Konanja, den næstøverste hans Broder Sjim'i; 13 og Jehiel, Azarja, Nahat, Asa'el Jerimot, Jozabad, Eliel, Jismakjahu, Mahat og Benaja var Opsynsmænd under Konanja og hans Broder Sjim'i efter den Ordning, som var truffet af Ezekias og Azarja, Øversten i Guds Hus*. { [*dvs. Ypperstepræsten. 1 Krøn. 9, 11.] } 14 Levitten Kore, Jimnas Søn, der var Dørvogter på Østsiden, havde Tilsyn med de frivillige Gaver til Gud og skulde uddele HERRENS Offerydelse og de højhellige Gaver; 15 under ham sattes Eden, Minjamin, Jesua, Sjemaja, Amarja og Sjekanja i Præstebyerne til samvittighedsfuldt at forestå Uddelingen til deres Brødre i Skifterne, både store og små, 16 dem af Mandkøn, der var indført i Fortegnelserne fra Treårsalderen og opefter. Undtaget var alle, der kom til HERRENS Hus for efter de enkelte Dages Krav at udføre deres Embedsgerning efter deres Skifter. 17 Præsterne indførtes i Fortegnelserne efter deres Fædrenehuse, Levitterne fra Tyveårsalderen og opefter efter deres Embedspligter, efter deres Skifter, 18 Og de indførtes i Fortegnelserne med hele deres Familie, deres Hustruer, Sønner og Døtre, hele Standen, thi de tog sig samvittighedsfuldt af det hellige. 19 Arons Sønner, Præsterne, som boede på Græsmarkerne omkring deres Byer, havde i hver By nogle navngivne Mænd til at uddele, hvad der tilkom alle af Mandkøn blandt Præsterne og de i Fortegnelserne indførte Levitter. 20 Således gik Ezekias frem i hele Juda, og han gjorde, hvad der var godt, ret og sandt for HERREN hans Guds Åsyn. 21 Alt, hvad han tog fat på vedrørende Tjenesten i Guds Hus eller Loven eller Budet for således at søge sin Gud, det gjorde han af hele sit Hjerte, og det lykkedes for ham.