1 Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i et Stormvejr, gik Elias fra Gilgal. 2 Og Elias sagde til Elisa: “Bliv her, thi HERREN vil have mig til Betel!” Men Elisa svarede: “Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!” De gik da ned til Betel. 3 Så kom Profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: “Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?” Han svarede: “Ja, jeg ved det, ti kun stille!” 4 Derpå sagde Elias til ham: “Bliv her, Elisa, thi HERREN vil have mig til Jeriko!” Men han svarede: “Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!” De kom da til Jeriko. 5 Men Profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til ham: “Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?” Han svarede: “Ja, jeg ved det, ti kun stille!” 6 Derpå sagde Elias til ham: “Bliv her, thi HERREN vil have mig til Jordan!” Men han svarede: “Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!” Så fulgtes de ad. 7 Men halvtredsindstyve af Profetsønnerne gik hen og stillede sig et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan. 8 Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør Bund. 9 Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: “Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!” Elisa svarede: “Måtte to Dele* af din Ånd komme over mig!” { [*5 Mos. 21, 17.] } 10 Da sagde han: “Det er et stort Forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til Del, ellers ikke!” 11 Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i Stormvejret. 12 Og Elisa så det og råbte: “Min Fader, min Fader, du Israels Vogne og Ryttere!”* Og han så ham ikke mere. Så greb han sine Klæder og sønderrev dem. { [*dvs. Elias er Israels Vern. 2 Kong. 13, 14.] } 13 Derpå tog han Elias' Kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans Bred, 14 og han tog Elias' Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med den og sagde: “Hvor er nu HERREN, Elias' Gud?” Og da han havde slået Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over. 15 Da Profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: “Elias' Ånd hviler på Elisa!” Og de gik ham i Møde og kastede sig til Jorden for ham. 16 Derpå sagde de til ham: “Se, her hos dine Trælle er der halvtredsindstyve raske Mænd, lad dem gå ud og lede efter din Herre; måske HERRENS Ånd har taget ham og kastet ham hen på et af Bjergene eller i en af Dalene!” Men han svarede: “I skal ikke sende dem af Sted!” 17 Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: “Så send dem da af Sted!” Så sendte de halvtredsindstyve Mænd ud, og de ledte efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke. 18 Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: “Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde gå?” 19 Mændene i Byen sagde til Elisa: “Byen ligger godt nok, som min Herre ser, men Vandet er dårligt og volder utidige Fødsler i Egnen.” 20 Da sagde han: “Hent mig en ny Skål og kom Salt deri!” Og de hentede den til ham. 21 Så gik han ned til Kildevældet og kastede Salt deri, idet han sagde: “Så siger HERREN: Jeg gør dette Vand sundt, så at der ikke mer skal komme Død eller utidige Fødsler deraf!” 22 Så blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det den Dag i dag. 23 Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på Vej derop, kom nogle Smådrenge ud af Byen og spottede ham og råbte: “Kom herop, Skaldepande, kom herop, Skaldepande!” 24 Han vendte sig om, og da han fik Øje på dem, forbandede han dem i HERRENS Navn. Så kom to Bjørne ud af Krattet og sønderrev to og fyrretyve af Drengene. 25 Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria.