1 Josias var otte År gammel, da han blev Konge, og han herskede enogtredive År i Jerusalem. Hans Moder hed Jedida og var en Datter af Adaja fra Bozkat. 2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, og vandrede nøje i sin Fader Davids Spor uden at vige til højre eller venstre. 3 I Kong Josias' attende Regeringsår sendte Kongen Statsskriveren Sjafan, en Søn af Mesjullams Søn Azalja, til HERRENS Hus og sagde: 4 “Gå op til Ypperstepræsten Hilkija og lad ham tage de Penge frem, der er indkommet i HERRENS Hus, og som Dørvogterne har samlet ind hos Folket, 5 for at man kan give Pengene til dem, der står for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENS Hus; de skal så give dem til Arbejderne i HERRENS Hus til Istandsættelse af de brøstfældige Steder på Templet, 6 til Tømrerne, Bygningsmændene og Murerne, og til Indkøb af Træ og tilhugne Sten til Templets Istandsættelse. 7 Dog skal der ikke holdes Regnskab med dem over de Penge, der overlades dem, men de skal handle på Tro og Love.” 8 Da sagde Ypperstepræsten Hilkija til Statsskriveren Sjafan: “Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!” Og Hilkija gav Sjafan Bogen, og han læste den. 9 Derpå begav Statsskriveren Sjafan sig til Kongen og aflagde Beretning for ham og sagde: “Dine Trælle har taget de Penge frem, der fandtes i Templet, og givet dem til dem, der står for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENS Hus.” 10 Derpå gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: “Præsten Hilkija gav mig en Bog!” Og Sjafan læste den for Kongen. 11 Men da Kongen hørte, hvad der stod i Lovbogen, sønderrev han sine Klæder; 12 og Kongen bød Præsten Hilkija, Ahikam, Sjafans Søn, Akbor, Mikas Søn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener* Asaja: { [*her en Titel.] } 13 “Gå hen og rådspørg på mine og Folkets og hele Judas Vegne HERREN om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fædre ikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet nøje efter, hvad der står skrevet deri.” 14 Præsten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen og talte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Harhas' Søn Tikva, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel*. { [*Beliggenheden usikker; vistnok vest for Tyropøondalen.] } 15 Hun sagde til dem: “Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig: 16 Så siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alt, hvad der står i den Bog, Judas Konge har læst, 17 til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, så at de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes! 18 Men til Judas Konge, der sendte eder for at rådspørge HERREN, skal I sige således: Så siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du har hørt, står fast; 19 men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for HERREN, da du hørte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets Indbyggere, at de skal blive til Rædsel og Forbandelse, og efterdi du sønderrev dine Klæder og græd for mit Åsyn, så har også jeg hørt dig, lyder det fra HERREN! 20 Og jeg vil lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted.” Det Svar bragte de Kongen.