1 Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: 2 Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger. 3 En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. 4 Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land. 5 Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve. 6 Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. 7 Den overfaldt Væddere på Græs, var Hjordenes Rædsel* Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl. { [*Teksten usikker.] } 8 Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget. 9 De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge. 10 Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde. 11 En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker. 12 Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op. 13 Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land. 14 Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.