1 Dette er, hvad Esajas, Amoz' Søn, skuede om Jerusalem: 2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme 3 og talrige Folkeslag vandre: “Kom, lad os drage til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem HERRENS Ord.” 4 Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Våbenfærd mer. 5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENS Lys! 6 Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spår, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Håndslag. 7 Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres vogne; 8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet. 9 Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke! 10 Gå ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed! 11 Sine stolte Øjne skal Mennesket slå ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj på hin Dag. 12 Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt, 13 med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege, 14 mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde, 15 mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure, 16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning. 17 Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges. og HERREN alene være høj på hin Dag. 18 Afguderne skal helt forsvinde. 19 Og man skal gå ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærde Jorden. 20 På hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus 21 for at gå ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed, når han står op for at forfærde Jorden. 22 Slå ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Ånde, thi hvad er de at regne for*? { [*Verset mangler i den græske Oversættelse.] }