1 Så tog Job til Orde og svarede: 2 “Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm! 3 Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom! 4 Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig? 5 Skyggerne* skælver af Angst, de, som bor under Vandene; { [*dvs. de Døde.] } 6 blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække. 7 Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet; 8 Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder; 9 han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover; 10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles. 11 Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trussel; 12 med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab* med Kløgt; { [*se til Job 9, 13.] } 13 ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange. 14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?”