1 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: 2 “Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! 3 Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan få Ret? 4 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? 5 Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed! 6 Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik, 7 bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse, 8 skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet! 9 Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet. 10 Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs. 11 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler! 12 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen; 13 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern. 14 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; 15 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads. 16 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør; 17 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn. 18 Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab. 19 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? 20 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? 21 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? 22 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? 23 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? 24 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? 25 Falbyder Fiskerlavet den og stykker den ud mellem Sælgerne? 26 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? 27 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. 28 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.