1 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede! 2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren. 3 Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus!* tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog. { [*Navnet betyder Medarbejder. K. 1, 27. 2 Mos. 32, 32. Ps. 69, 29. Dan. 12, 1. Luk. 10, 20. Åb. 3, 5. K. 13, 8. K. 20, 12. K. 21, 27.] } 4 Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder! 5 Eders milde Sind vorde kendt at alle Mennesker! Herren er nær! 6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse; 7 og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus. 8 I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det på Sinde! 9 Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder. 10 Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed. 11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. 12 Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn. 13 Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk. 14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel. 15 Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene. 16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig både én og to Gange, hvad jeg havde nødig. 17 Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel. 18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud. 19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus. 20 Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen. 21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus. 22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus. 23 Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!