6
1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende*. En Salme af David. { [*Musikudtryk af ukendt Betydning; jfr. 1 Krøn 15, 21. Sl. 12, 1.] } 2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, 3 vær mig nådig, Herre, jeg sygner hen, mine Ledemod skælver, læg mig, Herre! 4 Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu? 5 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! 6 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? 7 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; 8 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld. 9 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd, 10 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod. 11 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.