8
1 Til Sangmesteren. Al-haggittit*. En Salme af David. { [*Musikudtryk af ukendt Betydning.] } 2 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord, du, som bredte din Højhed ud over Himlen! 3 Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner. 4 Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte, 5 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham? 6 Du gjorde ham lidet ringere end Gud*, med Ære og Herlighed kroned du ham; { [*den græske Oversettelse: Englene.] } 7 du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder, 8 Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr, 9 Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier. 10 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!