1 En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David. 2 HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; 3 HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. 4 Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. 5 Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn! 6 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang. 7 Jeg tænkte i min Tryghed: “Jeg rokkes aldrig i Evighed!” 8 HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. 9 Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN: 10 “Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? 11 HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!” 12 Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, 13 at min Ære* skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! { [*dvs. Sjæl. Sl. 16, 9.] }