SALME.
2.
Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på, hvad fåfængt er? 
Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede: 
“Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!” 
Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. 
Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: 
“Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!” 
Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: “Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! 
Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; 
med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!” 
Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, 
tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven! 
Kysser Sønnen*, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! { *måske skal der læses: Kys hans Fødder. }