SALME.
6.
Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende*. En Salme af David. { *Musikudtryk af ukendt Betydning; jfr. 1 Krøn 15, 21. Sl. 12, 1. } 
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, 
vær mig nådig, Herre, jeg sygner hen, mine Ledemod skælver, læg mig, Herre! 
Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu? 
Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! 
Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? 
Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; 
mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld. 
Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd, 
HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod. 
Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.