SALME.
30.
En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David. 
HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; 
HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. 
Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. 
Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn! 
Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang. 
Jeg tænkte i min Tryghed: “Jeg rokkes aldrig i Evighed!” 
HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. 
Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN: 
“Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? 
HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!” 
Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, 
at min Ære* skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! { *dvs. Sjæl. Sl. 16, 9. }