SALME.
48.
En Sang. En Salme af Koras Sønner. 
Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad. 
Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By. 
Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. 
Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; 
de så og tav på Stedet, flyed i Angst, 
af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder. 
Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe. 
Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERRES By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela. 
I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed; 
som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd, 
Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre* jubler over dine Domme. { *dvs. Småbyer. } 
Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne, 
læg Mærke til dets Ringmur, gå gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der kommer: 
Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. Al-mut*. { *se til Sl. 9, 1. }