SALME.
52.
Til Sangmesteren. En Maskil* af David, { *se til Sl. 32, 1. } 
da Edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks Hus. 
Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme? 
Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed, 
du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela. 
Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge! 
Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela. 
De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende: 
“Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsed på sin Velstand!” 
Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på. 
Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.