ORDSPROGENE.
9.
Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv, 
slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord; 
hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder: 
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 
Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet! 
Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! - 
Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam; 
revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig; 
giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden. 
HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. - 
Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges. 
Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen! 
Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam; 
hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje 
og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej: 
Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 
Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert! 
Han ved ej, at Skyggerne* dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. { *dvs. de Døde. }