EZEKIEL.
9.
Så hørte jeg ham råbe med vældig røst: “Byens hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit Mordvåben i Hånden!” 
Og se, seks Mænd kom fra den øvre nordport, hver med sin Stridshammer i Hånden, og én iblandt dem bar linned Klædebon og havde et Skrivetøj ved sin Lænd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret. 
Men Israels Guds Herlighed havde hævet sig fra Keruberne, som den hvilede på, og flyttet sig hen til Templets Tærskel; og han råbte til Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden, 
og HERREN sagde til ham: “Gå midt igennem Byen, igennem Jerusalem, og sæt et Mærke på de Mænds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyggeligheder, som øves i dets Midte!” 
Og til de andre hørte jeg ham sige: “Gå efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Skånsel! 
Oldinge og Ynglinge, jomfruer, Børn og Kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer Mærket, må I røre! Begynd ved min Helligdom!” Så begyndte de med de Ældste, som stod foran Templet, 
Og han sagde til dem: “Gør Templet urent, fyld Forgårdene med dræbte og drag så ud!” Og de drog ud og huggede ned i Byen. 
Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg på mit Ansigt og råbte: “Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din Vrede over Jerusalem?” 
Han svarede: “Israels og Judas Huses Brøde er såre, såre stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser. 
Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dem deres Færd.” 
Og se, Manden i det linnede klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden kom tilbage og meldte: “Jeg har gjort, som du bød.”