1 Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og HERREN gav dem i Filisternes Hånd i fyrretyve År. 2 Der levede i Zor'a en Mand af Danitternes Slægt ved Navn Manoa; hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen Børn født. 3 Nu viste HERRENS Engel sig for Kvinden og sagde til hende: “Se, du er ufrugtbar og har ingen Børn født; men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn. 4 Vogt dig vel for at drikke Vin eller stærk Drik og for at spise noget som helst urent! 5 Thi se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn. Der må ikke komme Ragekniv på hans Hoved, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af; og han skal gøre de første Skridt til at frelse Israel af Filisternes Hånd!” 6 Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: “Der kom en Guds Mand til mig, og han så ud som en Guds Engel; såre frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig ikke til Kende. 7 Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn; drik nu ikke Vin eller stærk Drik og spis intet som helst urent, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af til sin Dødedag!” 8 Da bad Manoa til HERREN og sagde: “Ak, HERRE, lad den Guds Mand, du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal bære os ad med den Dreng, der skal fødes!” 9 Og Gud bønhørte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden, medens hun sad ude på Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke hos hende. 10 Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og sagde til ham: “Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mig!” 11 Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til Manden, sagde han til ham: “Er du den Mand, som talte til Kvinden?” Og han sagde: “Ja!” 12 Så sagde Manoa: “Når nu dit Ord går i Opfyldelse, hvorledes skal vi da forholde os og bære os ad med Drengen?” 13 HERRENS Engel svarede Manoa: “Alt det, jeg talte om til Kvinden, skal hun vogte sig for; 14 intet af, hvad der vokser på Vinstokken, må hun spise; Vin og stærk Drik må hun ikke drikke, og intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!” 15 Da sagde Manoa til HERRENS Engel: “Vi vilde gerne holde dig tilbage og tillave dig et Gedekid!” 16 Men HERRENS Engel svarede Manoa: “Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Brændoffer, så bring HERREN det!” Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENS Engel. 17 Og Manoa sagde til HERRENS Engel: “Hvad er dit Navn? Når dit Ord går i Opfyldelse, vil vi ære dig!” 18 Men HERRENS Engel svarede: “Hvorfor spørger du om mit Navn? Du skal vide, det er underfuldt.” 19 Da tog Manoa Gedekiddet og Afgrødeofferet og ofrede det på Klippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans Hustru så til. 20 Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HERRENS Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru så til; og de faldt til Jorden på deres Ansigt. 21 Og HERRENS Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru. Så forstod Manoa, at det var HERRENS Engel. 22 Og Manoa sagde til sin Hustru: “Vi er dødsens, thi vi har set Gud!” 23 Men hans Hustru sagde til ham: “Havde HERREN i Sinde at dræbe os, havde han ikke modtaget Brændoffer og Afgrødeoffer af vor Hånd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort os sådanne Ting!” 24 Og Kvinden fødte en Søn, som hun gav Navnet Samson. Drengen voksede op, og HERREN velsignede ham; 25 og HERRENS Ånd begyndte at drive på ham i Dans Lejr mellem Zor'a og Esjtaol.