1 Engang Samson kom ned til Timna, så han en af Filisternes Døtre der. 2 Og da han kom tilbage derfra, fortalte han sin Fader og Moder det og sagde: “Jeg har set en Kvinde i Timna, en af Filisternes Døtre; nu må I hjælpe mig at få hende til Hustru!” 3 Hans Fader og Moder svarede ham: “Findes der da ingen Kvinde blandt dine Landsmænds Døtre eller i hele dit Folk, siden du vil gå hen og tage dig en Hustru hos de uomskårne Filistere?” Men Samson svarede sin Fader: “Nej, hende må du hjælpe mig til, thi det er hende, jeg synes om!” 4 Hans Fader og Moder forstod ikke, at det kom fra HERREN, som søgte en Anledning til Strid over for Filisterne. På den Tid havde Filisterne nemlig Magten over Israel. 5 Samson tog nu med sin Fader og Moder ned til Timna. Da de nåede Vingårdene uden for Timna, se, da kom en ung Løve brølende imod ham. 6 Så kom HERRENS Ånd over ham, og han sønderrev den med sine bare Næver, som var det et Gedekid; men sin Fader og Moder fortalte han ikke, hvad han havde gjort. 7 Derpå drog han ned og bejlede til Kvinden; thi Samson syntes om hende. 8 Da han efter nogen Tids Forløb vendte tilbage for at ægte hende, gik han hen for at se til Løvens Ådsel, og se, da var der en Bisværm og Honning i Løvens Krop. 9 Han tog da Honningen i sine Hænder og spiste deraf, medens han gik videre; og da han kom til sin Fader og Moder, gav han dem noget deraf, og de spiste; men han sagde dem ikke, at han havde taget Honningen fra Løvens Krop. 10 Så drog Samson ned til Kvinden; og de holdt Gilde, som de unge havde for Skik. 11 Da de så ham, udvalgte de tredive Brudesvende til at ledsage ham. 12 Og Samson sagde til dem: “Jeg vil give eder en Gåde at gætte; hvis I i Løbet af de syv Gildedage kan sige mig Løsningen, vil jeg give eder tredive Linnedkjortler og tredive Sæt klæder; 13 men kan I ikke sige mig den, skal I give mig tredive Linnedkjortler og tredive Sæt klæder!” De svarede: “Sig din Gåde frem og lad os høre den!” 14 Da sagde han til dem: “Fra Æderen kom Æde, fra den stærke Sødme!” Men da de tre Dage var omme, havde de ikke kunnet gætte Gåden, 15 og den fjerde Dag sagde de til Samsons Hustru: “Lok din Mand til at sige os Løsningen, ellers brænder vi dig og din Faders Hus inde! Har I budt os herhen for at tage alting fra os?” 16 Da hang Samsons Hustru over ham med Gråd og sagde: “Du hader mig jo og elsker mig ikke! Du har givet mine Landsmænd en Gåde at gætte, og mig har du ikke sagt Løsningen!” Han svarede hende: “Jeg har ikke sagt min Fader eller Moder den, og så skulde jeg sige dig den!” 17 Men hun hang over ham med Gråd, de syv Dage Gildet varede; og den syvende Dag sagde han hende Løsningen, fordi hun plagede ham. Så sagde hun sine Landsmænd Gådens Løsning; 18 og den syvende Dag, før han gik ind i Kammeret, sagde Byens Mænd til ham: “Hvad er sødere end Honning, og hvad er stærkere end en Løve?” Men han svarede dem: “Havde I ikke pløjet med min Kalv, havde I ikke gættet min Gåde!” 19 Da kom HERRENS Ånd over ham, og han drog ned til Askalon, slog tredive Mænd ihjel der, trak deres Tøj af dem og gav Klæderne til dem, der havde sagt Løsningen på Gåden. Og hans Vrede blussede op, og han drog tilbage til sin Faders Hus. 20 Men Samsons Hustru blev givet til den Brudesvend, som havde været hans Brudefører.