1 Da rykkende alle Israelitterne ud, og Menigheden samledes som én Mand fra Dan til Be'ersjeba for HERREN i Mizpa; også fra Gileads Land kom de. 2 Alle Folkets Støtter, alle Israels Stammer indfandt sig i Guds Folks Forsamling, 400.000 Mand Fodfolk, væbnet med Sværd. 3 Benjaminitterne hørte, at Israelitterne var draget op til Mizpa. Og Israelitterne sagde: “Fortæl dog, hvorledes denne Misgerning gik for sig!” 4 Da tog Manden, Levitten, den myrdede Kvindes Mand, til Orde og sagde: “Jeg og min Medhustru kom til Gibea i Benjamin for at overnatte der. 5 Så rejste Gibeas Borgere sig imod mig og omringede mig om Natten i Huset; mig vilde de dræbe, og min Medhustru skændede de, så at hun døde. 6 Da tog jeg min Medhustru, skar hende i Stykker og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Arvelods Område, fordi de havde begået grov Utugt og Skændselsdåd i Israel! 7 Nu er I her, alle Israelitter, sig nu eders Mening og kom med eders Råd!” 8 Da rejste hele Folket sig som én Mand og sagde: “Ingen af os vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus! 9 Men således vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det efter Lodkastning, 10 og vi vil udtage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente Fødemidler til Folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at gengælde Gibea i Benjamin den Skændselsdåd, de har øvet i Israel!” 11 Derpå samlede alle Israels Mænd sig mod Byen, alle som én. 12 Og Israels Stammer sendte Mænd ud i hele Benjamins Stamme og lod sige: “Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder? 13 Udlever nu Mændene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan dræbe dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!” Men Benjaminitterne vilde ikke høre deres Brødre Israelitternes Ord. 14 Og Benjaminitterne stævnede sammen fra deres Byer til Gibea for at drage i Kamp mod Israelitterne. 15 Da Benjaminitterne fra Byerne mønstredes den bag, udgjorde de 25.000 våbenføre Mænd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der mønstredes, 700 udsøgte Krigere; 16 af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejthåndede; de kunde alle slynge med Sten, så de ramte på et Hår uden at fejle. 17 Da Israels Mænd mønstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de 400.000 våbenføre Mænd, der alle var Krigere. 18 De brød så op og drog til Betel og rådspurgte Gud; og Israelitterne sagde: “Hvem af os skal først drage i Kamp mod Benjaminitterne?” HERREN svarede: “Det skal Juda!” 19 Så brød Israelitterne op om Morgenen og slog Lejr uden for Gibea. 20 Og Israels Mænd rykkede ud til Kamp imod Benjamin, og Israels Mænd stillede sig op til Kamp imod dem for at angribe Gibea. 21 Men Benjaminitterne gjorde Udfald fra Gibea og fældede den Dag 22.000 Mand af Israel. 22 [23]* Da drog Israelitterne op til Betel og græd lige til Aften for HERRENS Åsyn; og de adspurgte HERREN: “Skal jeg atter tage Kampen op med min Broder Benjamins Sønner?” Og HERREN svarede: “Drag op imod ham!” { [*Versene er omstillet for Meningens skyld.] } 23 [22] Folket, Israels Mænd, tog sig da sammen og stillede sig atter op til Kamp på samme Sted som den første Dag; 24 og Israelitterne rykkede Benjaminitterne på nært Hold den anden Dag. 25 Men Benjaminitterne gjorde Udfald fra Gibea for at møde dem den anden Dag, og de fældede yderligere 18.000 Mand af Israelitterne, alle sammen våbenføre Mænd. 26 Så drog alle Israelitterne, hele Folket, op til Betel; og de græd og sad der for HERRENS Åsyn og fastede den Dag lige til Aften, og de ofrede Brændofre og Takofre for HERRENS Åsyn. 27 Derpå rådspurgte Israelitterne HERREN i de Dage var Guds Pagts Ark der, 28 og Pinehas, en Søn af Arons Søn Eleazar, gjorde i de Dage Tjeneste ved den - og de sagde: “Skal jeg atter drage i Kamp mod min Broder Benjamins Sønner eller lade være?” HERREN svarede: “Drag i Kamp, thi i Morgen giver jeg ham i din Hånd!” 29 Israelitterne lagde nu Baghold rundt om Gibea. 30 Og Israelitterne drog op mod Benjaminitterne på den tredje Dag og stillede sig op til Angreb på Gibea ligesom de tidligere Gange. 31 Da nu Benjaminitterne gjorde Udfald mod Hæren, blev de afskåret fra Byen og lokket ud på Vejene til Betel og Gibeon; til at begynde med huggede de nogle al Folkene ned på åben Mark ligesom de tidligere Gange, omtrent tredive Mand af Israel, 32 og Benjaminitterne tænkte nu: “Vi har slået dem ligesom før!” Men Israelitterne sagde: “Lad os flygte og således afskære dem fra Byen og lokke dem ud på Vejene!” 33 Så brød alle Israels Mænd op fra deres Plads og stillede sig op til Kamp i Ba'al-Tamar, medens Bagholdet brød op fra sin Plads vesten for Geba. 34 Nu rykkede 10.000 Mand, udvalgte Folk af hele Israel, frem for Gibea, og Kampen blev hård; men de vidste ikke, at Ulykken var ved at ramme dem. 35 Så slog HERREN Benjamin foran Israel, og Israelitterne fældede den Dag 25.100 Mand af Benjamin, alle våbenføre Mænd; 36 da indså Benjaminitterne, at de var slagne. Israelitterne trak sig tilbage for Benjamin, idet de stolede på Bagholdet, de havde lagt mod Gibea; 37 og Bagholdet kastede sig i en Fart over Gibea og drog frem og huggede hele Byens Befolkning ned med Sværdet. 38 Der var truffet den Aftale mellem Israels Mænd og Bagholdet, at de skulde lade en Røgsøjle stige op fra Byen. 39 Da Israels Mænd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til at begynde med henved tredive af Israels Mænd ned, thi de tænkte: “Visselig, vi har slået dem ligesom i den forrige Kamp.” 40 Da nu Søjlen, Røgstøtten, begyndte at stige op fra Byen, vendte Benjamin sig om, og se, Røgen slog op mod Himmelen fra hele Byen, 41 og samtidig vendte Israels Mænd om fra Flugten. Da blev Benjamins Mænd forfærdede, thi de indså, at Ulykken havde ramt dem; 42 og de gjorde omkring for Israels Mænd og flygtede ad Ørkenen til. Men Kampen fortsattes i Hælene på dem. Og de fra Byerne huggede ned for Fode iblandt dem; 43 de omringede Benjaminitterne og forfulgte dem, til de havde Geba foran sig mod Øst. 44 Af Benjamin faldt 18.000 Mand, lutter dygtige Krigere. 45 De gjorde omkring og flygtede og deres Forfølgere gjorde på Vejene en Efterhøst på 5.000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til de fik dem tilintetgjort, og huggede 2.000 Mand ned af dem. 46 De, der faldt af Benjamin den Dag, var således i alt 25.000 våbenføre Mænd, alle tapre Folk. 47 De gjorde omkring og flygtede ud i Ørkenen til Rimmons Klippe, 600 Mand stærke, og blev der i fire Måneder. 48 Men Israels Mænd vendte tilbage til Benjaminitterne og huggede dem ned med Sværdet, både Mennesker og Kvæg, overhovedet alt. hvad der var, og desuden stak de Ild på alle Byerne der.