1 En Sang. En Salme af David. { [V. 1-6 jfr. Sl. 57, 8-12.] } 2 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære*! { [*dvs. Sjæl. Sl. 16, 9.] } 3 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden. 4 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd; 5 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne. 6 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! 7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os! 8 Gud talede i sin Helligdom: “Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal; 9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, 10 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.” 11 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom? 12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 14 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!