1 Xjats ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús pyɨdsɨɨmy jam tsa̱ptøjkjotp, jøts ɨxam ja wyɨnaty ña̱jxnɨ ku ja pyabøjkpɨtøjk ja jam wɨngon ñɨmejnɨyøø, jøts ja tyukmadoobɨna̱xwa̱ꞌjkøø sa̱ jaty ja tsa̱ptøjk jam tꞌijxy ku ja janch tsuj janch øy. 2 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja tꞌadsøøy:

―¿Mꞌejxtɨp ɨxa jadeꞌen tukɨꞌɨyɨ? Øts wa̱mp jøts ku ya̱ nɨtuꞌugɨn ja tsa̱a̱ kyata̱ꞌa̱nt nɨkɨɨbyety, kuja̱ꞌjɨgyøxp yø tukɨꞌɨyɨ.

3 Wɨnets ja ojts ñøjkxtɨ jam kojpkøjxp midi yiktejp Olivos; jøts ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ɨxam wyɨnaty tø yꞌɨxa̱ꞌa̱ky, wɨnets ja pyabøjkpɨtøjk ja ojts ñɨnijkxyɨyɨ, jøts ja ojts ñɨma̱a̱jyɨdɨ amaaꞌtsk:

―Jaꞌ øø ndsøjkpy jøts øøts xukmadoꞌot wɨndem ɨdøꞌøn ja jadeꞌen yja̱tt. ¿Ti ejxpajt ti ejxa̱ꞌa̱n øø nꞌejxp jøts ku wyɨnaty mmenwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku wyɨnaty yja̱ꞌa̱twa̱ꞌa̱ñ ja tɨɨdyuꞌunɨn xøøw?

4 Jøts nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja ñɨma̱a̱jyɨdøø:

―Øyɨm mnayꞌejxꞌetɨdɨt jøts kidi øy pøn nugo mwɨnꞌɨɨñɨdɨ. 5 Kumɨ may ja ja̱a̱ꞌy myeꞌendɨt jøts ja jadeꞌen ñadyejɨdɨt jøts ku ja yꞌøtsɨ, yɨdeꞌen ja wya̱ꞌa̱ndɨt: “Øts ɨdøꞌøn Cristo ja yiknɨtsokpɨ”; jøts mayts ja jadeꞌen twɨnꞌøøndɨt ja ja̱a̱ꞌy. 6 Jøts mmadoꞌop meets jøts ku ja̱a̱ꞌy tnɨga̱jpxtɨt ja tsep, uk tnɨga̱jpxtɨt sa̱ jaty ja tsep yja̱a̱ktunɨt, sa̱ jaty ja ayoꞌon yikpa̱a̱tt; kidits mdsøꞌøgɨdɨ, ja̱tp ɨdøꞌøn ja jadeꞌen; kaꞌanɨmts wyɨnaty tmɨba̱a̱tꞌaty jøts ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy yiktɨɨdyuꞌundɨt. 7 Kumɨ tseptuꞌundɨp ja ja̱a̱ꞌy pøn kɨꞌabikña̱a̱jx kɨꞌabikya̱jptɨ jøts ñañɨbɨdøꞌøgɨdɨt xem ya̱m, jøts ja wɨndsøndøjk nayɨdeꞌen cheptuꞌundɨt ja xem ja ya̱m pøn jaty ja ka̱jp ja na̱a̱jx tnɨtanaadyɨp na̱xwiiñ; etp yuu xøøw, jøts pa̱ꞌa̱m køx kɨda̱ꞌa̱k jøts ujx ña̱xt maawyeen. 8 Tsoꞌonda̱kpnɨm ja ayoꞌon wyɨnaty jadeꞌen midi yikxon yikꞌejxpnɨm.

9 ’Wɨnets meets myikøya̱kt jøts myikjemduꞌundɨt myikteduꞌundɨt, jøts ja̱a̱ꞌy yikꞌoogɨdɨt, jøts nɨpøn mgatsokɨdɨt o ma̱ga̱jp, jaꞌagøjxp ku mee xjanchja̱wɨ. 10 Wɨnet ets ja ja̱a̱ꞌy may ja yjanchja̱ꞌwɨn tꞌɨxma̱tstɨt, yja̱ꞌdyɨgøøgyøxnɨdɨp ja Dios yjaꞌ jaꞌamɨ jøts ja myɨguꞌuktøjk tkøya̱jknɨdɨt. 11 May ja wɨnda̱a̱yꞌa̱jtpɨ pyɨdsøꞌømdɨt, ñadyijyɨwya̱ꞌa̱ndɨt jøts ku Dios yjaꞌ ja tnɨga̱jpxɨdɨ, jøts may ja myɨguꞌuk twɨnꞌøøndɨt. 12 Kawɨneꞌen ña̱xt ja kaꞌødyuꞌunɨn jøts ja kaꞌøwyɨnma̱a̱ꞌñ, may ja ja̱a̱ꞌy xem ya̱m kawɨnꞌijxyɨm ñayja̱wɨyɨdɨt. 13 Jøts pøn tmɨdanaapy jøts pøn tuꞌugyɨ wɨnmaapy, jaꞌats ɨdøꞌøn nøjkx nɨtsoꞌokꞌa̱jtp ja yꞌanmɨja̱ꞌwɨn. 14 Jøts ya̱ꞌa̱t øy ma̱dsoo yika̱jpxwa̱ꞌkxt wɨneꞌenɨn na̱xwiiꞌñɨt yꞌity, ya̱ꞌa̱t Dios yꞌøgyajpxy yꞌømyadya̱ꞌa̱ky, jøts na̱a̱jx ka̱jp ja møj ja mutsk tnɨja̱wɨdɨt; jats ɨdøꞌøn tmɨba̱a̱tꞌa̱tt jøts na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy yiktɨɨdyuꞌundɨt.

15 ’Ja Daniel, pøn ja Dios kyugajpxyꞌajtpy, jaꞌ yɨdeꞌen tnajtsja̱ꞌwɨyɨɨꞌñ jøts tnɨgajpxy ti yikpøkpyajtp, ti mɨdundɨgøøpy; jøts kuts xꞌejxtɨt jøts ku jaꞌba̱a̱t jap yikꞌejxnɨ yikpa̱tnɨ ma̱ ja tsaachjagunuukxy cha̱ptøjk jap, japts ja mgaꞌukmaaꞌkxnɨyɨdɨt. Pønɨ pøn ya̱ꞌa̱tpɨ nøky ka̱jpxp, wan tja̱ꞌgyukɨ. 16 Wants ja tkaꞌaktɨ pønɨ pøn tsɨnaadyɨp jam Judea jøts kyaknøjkxtɨt jam kojpkøjxp. 17 Jøts pønɨ jam wyɨnaty pøngapøn tø pyety tyøjkøjxp jaꞌabɨ xøøw, kaꞌats tꞌuknɨwɨna̱jknɨt ok ɨdøꞌøn ti tja̱a̱kꞌatsjuutt jap tyøjkjøtpy; 18 jøts pønɨ jam wyɨnaty pøngapøn wyɨdity kya̱mjotp, wan kaꞌ tꞌukwɨmbejtnɨ, nɨ wyet nɨ ña̱a̱my tkaꞌatswetst. 19 ¡Ayoꞌijxyɨm ja tøꞌøxyøjk yjanchja̱ttɨt pøn jaty mutsk jam wyɨnaty tnɨkøjxpꞌa̱jttɨp, pøn jaty myaxuꞌnk jam wyɨnaty tø tyikaxøꞌøktɨ! 20 Amɨdowdɨ pøktsowdɨ Dios jøts kidi ja et mgaꞌaktɨ ku ja et yꞌa̱mxuxy chaachxuxy, jøts kidi wyɨnaty yjaty ku pooꞌkxɨn xøøw; 21 møk ja ayoꞌon yikꞌext sa̱m kaꞌ wɨndi yjatyɨn wɨneꞌen ɨxya̱m kujk ñaxy ku ña̱xwiiꞌñɨt choꞌonda̱a̱jky. Jøts ku ja ña̱xt nɨ kyaꞌukyikꞌejxnɨt jaduꞌuk nayɨdeꞌen. 22 Jøts ku Dios tyikjakt ja ayoꞌon jøts jeky yꞌett, kaꞌ pøn ñɨtsoojkɨn tpa̱a̱tt; jøts kaꞌapts jadeꞌen ttuꞌunt, jaꞌagøjxp ku ttsøky ja ja̱a̱ꞌy jøts tpaꞌayøy pøn ja køꞌøm tø twɨꞌixy.

23 ’Jøts ku wɨnet pøn mnøøꞌmxɨdɨt: “Ejxtɨ, ɨxya̱ ja Cristo midi yiknɨtsokp”, uk ñøꞌømdɨt “Ejxtɨ, ɨxem jaꞌ”, kidi xmɨbøktɨ. 24 May ja wɨnda̱a̱yꞌa̱jtpɨ myeꞌendɨt jøts myikwɨnꞌøøndɨt, ñadyijyɨ ja ñadyejɨdɨt Cristo midi yiknɨtsokp, uk ñadyijyɨ ja ñabyɨkta̱ꞌa̱gɨt jadeꞌen sa̱m ja ja̱a̱ꞌy pøn Dios yjaꞌ tka̱jpxɨdɨp; jøts tna̱nkyꞌejxɨdɨt ja ejxa̱ꞌa̱n ja ejxpajt, ñadyijyɨ ttuꞌundɨt ja mɨla̱grɨ jøts ja ja̱a̱ꞌy ttawɨnꞌøøndɨt, jaꞌba̱a̱t ja twɨnꞌøønwa̱ꞌa̱ndɨt pøn ja Dios køꞌøm tø wyɨꞌijxyɨdɨ. 25 Patkɨꞌjyɨ meets yø ɨxya̱m ndukmadøy, 26 kuxɨp myiknøjmɨdɨt: “Ejxtɨ, ɨxem ja aba̱k etjotp”, kidits jam mnøjkxtɨ; uk mjayiknøjmɨdɨts; “Ejxtɨ, ɨxya̱jp tam ja tøjkjøtpy”, kidits meets ja xmɨbiky. 27 Ku ø nmeꞌent, jadeꞌen ø nmeꞌent sa̱m wyɨdsukyɨn ku ja kyaxɨꞌɨky jam xøbɨdsimy, nayɨdeꞌents ja nay jatyɨ kyaxøꞌkmɨ xøjexy jam tsa̱jpwemp. 28 Nɨdukɨꞌɨyɨ meets ja xnɨja̱wɨt ku nmeꞌent.

29 ’Kuuyɨ ja ayoꞌon jadeꞌen yꞌukna̱xt, wɨnets ja xøøw yꞌookt, wɨnets ja poꞌ kaꞌ yꞌukꞌa̱nɨt, jøts ja ma̱a̱dsa̱ꞌ kya̱ꞌa̱dɨt. Ku ja tsa̱jp yꞌadøtspøjkøxnɨt, tukɨꞌɨyɨ tum jadeꞌen yja̱ttɨt ti jaty jam ejtp tsa̱jpwemp. 30 Wɨnetnɨmts ja xꞌejxtɨt jam tsa̱jpwemp midi øts jawyeen na̱nkyꞌejxɨp, jøts ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy nɨꞌijtyɨ ya̱ꞌa̱xtɨt, jøts tꞌejxtɨt jøts ku ø nmɨmeꞌent yootsjøtpy ja nmøkꞌa̱jtɨn jøts ja kunuuꞌkxɨn. 31 Wɨnets ja puxujx yikmadoꞌot møkꞌampy jøts ø ndanɨgaxtɨt ja a̱nkɨlɨstøjk, jaꞌats twa̱a̱mukøjxp pøn jaty ø njaꞌajtpy wɨneꞌen na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy amuum tukꞌojkyɨ tuktsa̱jpꞌagɨda̱ꞌa̱ky.

32 ’Øy xꞌukja̱ꞌgyukɨdɨt yø madya̱ꞌa̱ky ku yø iigɨ kipy yiknɨmadya̱ꞌa̱ky: Ku ja yꞌawa̱j yꞌaxeeñ uꞌnknɨm, jøts pyɨdsimy ja yꞌa̱a̱y, jadeꞌents meets ja xnɨja̱wɨ ku ja yꞌa̱nda̱ꞌa̱kwa̱nɨ. 33 Nayɨdeꞌents ɨdøꞌøn ja nbɨkta̱a̱jkɨ ku ja ayoꞌon jadeꞌen xꞌejxtɨt, jadeꞌents meets ja xnɨja̱wɨt jøts ku wyɨngøñ juunɨ ja tɨɨdyuꞌunɨn ña̱xkɨda̱ꞌa̱kt, tyimyꞌɨxaanɨ døꞌøn ja wyɨnaty jøts ja jadeꞌen yja̱tt. 34 Jadeꞌen øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jøts ku ja jaayɨ jadeꞌen yja̱tt na̱mgaꞌanɨm yꞌooꞌkøxtɨ pøn jaty ja jujkyꞌa̱jttɨp ɨxya̱m. 35 Na̱jxp yꞌity yø na̱a̱jx tsa̱jp, øy yø juunɨ kyudɨgøꞌøty, jøts øts nꞌayuujk nɨjuunɨ yø kyakixy kyanaxy kunɨm jadeꞌen tyimyja̱tt.

36 ’Kaꞌats pøn tnɨja̱wɨ pønɨ ti xøøw pønɨ ti jumøjt ja jadeꞌen yja̱tt, nɨ ja a̱nkɨlɨstøjk ja tkanɨja̱wɨdɨ pøn jap tsa̱jpjøtpytɨ, jøts nɨ øts ja køꞌøm nganɨja̱wɨ. Tuꞌugyɨ ja Dios Teety ja tnɨja̱wɨ.

37 ’Nayɨdeꞌen sa̱m ja Noé yja̱jty, nayɨdeꞌents jadɨgojk yja̱tt ku ø nmeꞌent. 38 Ku døꞌøn jekyɨp, ku ja ayoꞌonduu wyɨnaty kaꞌanɨm myiñ, jøts ja ja̱a̱ꞌy wyɨnaty yikxon yjanchkaydɨ yjanchꞌuuktɨ jotkujk, pømbɨ amajtskɨp, pømbɨ yꞌuꞌnk ñøøx jam tnɨꞌadsoꞌowɨp jøts ya̱a̱ꞌbyøkt, jaaba̱a̱t jadeꞌen yja̱a̱ktyimyꞌadøꞌøtstɨ ku ja Noé tyøjkɨyɨɨꞌñ jap møj ba̱rkɨjøtpy; 39 jøts nɨgɨdiyɨ ja tyimyꞌejxtøø ku ja møktuu ku ayoꞌonduu myiiñ, jøts ja nøøgom ja ojts yiktsoꞌonguixyɨdɨ. Nayɨdeꞌents ɨdøꞌøn nøjkx yjaty ku ø nmemɨt, kaꞌap pøn xjøpꞌejxtɨt. 40 Wɨna̱a̱gɨn ja̱a̱ꞌy jam wyɨnaty namajtsk tyundɨ jam ka̱mjotp; tuꞌukts ja ñɨtsoꞌokꞌa̱tt jøts jaduꞌuk wyɨndɨgøꞌøty. 41 Jøts wɨna̱a̱gɨn tøꞌøxyøjk jam wyɨnaty namajtsk yjøtstɨ; tuꞌukts ja ñayɨdeꞌen ñɨtsoꞌokꞌa̱tt jøts jaduꞌuk wyɨndɨgøꞌøty.

42 ’Nayjøpꞌejxɨdɨts meets, kumɨ kaꞌ xnɨja̱wɨdɨ pønɨ juunɨ ø nmeꞌent. 43 Ukmadowdam ya̱ꞌa̱t, ku nꞌukmadya̱a̱jkɨnt ku pøn kudøjk wyɨnaty tꞌuknɨja̱wɨ juunɨ yja̱ꞌa̱tt ja maaꞌtspɨ ku koots, ¿ti jats ja jujky kyadsuna̱xt, ti jaa ja tmajtstuꞌutt ja tyøjk jøts wan ja maaꞌtspɨ tyikꞌawa̱tsnɨdɨ? 44 Paty ɨdøꞌøn nnøjmɨdɨ, jøts jøpꞌijxy xyikꞌettɨt ya̱m meets ja xkagumay ku øts jotmøñ nmeꞌent.

45 ’Pømbɨ tumbɨ døꞌøn wijy, jaꞌats ɨdøꞌøn ja tyimyɨda̱ꞌa̱mp pøn jaty ja wɨndsøn jam yiktsɨnaapy tyøjkjotp, jøts ja aba̱a̱dɨ tmoꞌot kyaaky yjɨɨꞌkxy. 46 ¿Kidi jaꞌajɨp nekɨm pøn ja wyɨndsøn pa̱a̱jtɨp, jøts ku ja ɨxam kaꞌpxy tpaduñ sa̱ ja tø yikꞌaneꞌemy ku ja wyɨndsøn yja̱ꞌa̱ty? 47 Janch øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, jaꞌabɨ tumbɨ døꞌøn ja wɨndsøn pyɨkta̱ꞌa̱kp jøts ja ttukꞌejxꞌett tukɨꞌɨyɨ pønɨ ti jaty ja jam yjagyejpy. 48 Kuts ja tumbɨ kyaꞌøyꞌa̱tt, ku nɨchøky wyɨnmaꞌaty jøts ku wyɨndsøn kaꞌ chojkja̱ꞌa̱ty, 49 jøts ja tjemdumbɨna̱xwa̱ꞌjkɨ ttedumbɨna̱xwa̱ꞌjkɨ ja wyɨndsøn tyumbɨ, uk myuꞌugyɨ kyuꞌuxyɨ møøt ja amuꞌukyja̱a̱ꞌdyɨ, 50 jøts kuts ja wyɨndsøn wyɨmbett agumonɨ ya̱m ja tkajøpꞌijxy jaꞌabɨ xøøw; 51 jøts ja yikxon tyagubatɨt, nayɨdeꞌen yiktuꞌunt sa̱m ja ja̱a̱ꞌdyɨ pøn ja wɨnꞌøøꞌnk ttunkꞌa̱jttɨp. Jøts ya̱ꞌa̱xt yjøꞌøt tmɨwɨngɨdsetst tmɨꞌagɨdsetst ja ayoꞌon.