3
1 En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. 2 HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, 3 mange, som siger om min Sjæl: “Der er ingen Frelse for ham hos Gud!” - Sela*. { [*Musikudtryk af ukendt Betydning.] } 4 Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved. 5 Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela. 6 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe. 7 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig. 8 Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder! 9 Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.