5
Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle. Og han spurgte mig: “Hvad ser du?” Jeg svarede: “Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred.” Da sagde han til mig: “Det er Forbandelsen, som udgår over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gået fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gået fri. Jeg lader den udgå, lyder det fra Hærskarers HERRE, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten.” Derpå trådte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: “Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!” Jeg spurgte: “Hvad er det?” Og han svarede: “Det er Efaen, som kommer.” Og han vedblev: “Det er deres Brøde i hele Landet.” Og se, et Blylåg løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde. Og han sagde: “Det er Gudløsheden!” Så stødte han hende ned i Efaen og slog Blylåget i over Åbningen. Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom båret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftede Efaen op mellem Himmel og Jord. 10 Så spurgte jeg Engelen, som talte med mig: “Hvor bærer de Efaen hen?” 11 Han svarede: “Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og når det er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er.”