1 Atter løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, fire Vogne kom frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber. 2 For den første Vogn var der røde Heste, for den anden sorte, 3 for den tredje hvide og for den fjerde brogede. 4 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: “Hvad betyder disse, Herre?” 5 Og Engelen svarede: “Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre. 6 Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide til Østlandet og de brogede til Sydlandet; 7 de røde drager mod Vest.”* Og de var ivrige efter at komme af Sted for at drage ud over Jorden. Da sagde han: “Af Sted; drag ud over Jorden!” Og de drog ud over Jorden. { [*Teksten i V. 6-7 a er meget usikker.] } 8 Så kaldte han på mig og talte således til mig: “Se, de, som drager ud til Nordlandet, lader min Ånd dale ned over Nordens Land.” 9 HERRENS Ord kom til mig således: 10 Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og Jedaja; endnu i Dag skal du gå indtil Josjija, Zefanjas Søn, som er kommet fra Babel, 11 og modtage Sølv og Guld. Lad så lave en Krone og sæt den på Josuas* Hoved { [*rimeligvis stod der oprindelig Zerubabels.] } 12 med de Ord: “Så siger Hærskarers HERRE: Se, der kommer en Mand, hvis Navn er Zemak; under ham skal det spire, og han skal bygge HERRENS Helligdom. 13 Han skal bygge HERRENS Helligdom, og han skal vinde Højhed og sidde som Hersker på sin Trone; og han* skal være Præst ved hans højre Side, og der skal være fuld Enighed mellem de to. { [*rimeligvis stod der oprindelig Josua.] } 14 Men Kronen skal blive i HERRENS Helligdom til Minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Søn. 15 Langvejsfra skal man komme og bygge på HERRENS Helligdom; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder. Og dersom I adlyder HERREN eders Gud - - - “